Page 15 - Årsskrift 1978 fra Historisk Forening Værløse
P. 15
Skikken med at give den døde gaver og mad og drikke med i graven kendes helt fra
oldtiden. Fra middelalderen kender man også gravpotter, de er fundet i kirker og
grave både i Roskilde, Holbæk, Ringsted, Ribe m. fl. En gravpotte, der stammer fra
pottemageren i Farum Lillevang, fandt Karl Nielsen selv ved en undersøgelse i Farum
kirke i 1960.
Vi ved ikke, om den lille krukke har indeholdt vievand, eller om det har været en
drik til den sidste lange rejse. Måske har den døde været en gravid kvinde, der har
fået lidt vand med til at vaske sit ufødte barn med - vi kan kun gætte -
Krukken er næppe fra middelalderen. Jeg vil forsigtigt datere den til Chr.d.Fjerdes
tid, omkring 1600. Vi har nemlig en næsten identisk krukke, fundet under et nedre
gulvlag ved tomten af Lille Værløse kro, nedrevet 1959. Rester af en lignende krukke
blev fundet ved udgravning af en stensat kælder i Jonstrup, nedbrændt 1605.
Men krukken fra Karl Nielsens grav kan være ældre. Den er ikke lavet i Danmark,
vi har først sent lavet stentøj herhjemme. Den er snarere importeret fra Rhinegnene.
Men det sære og bevægende er, at da der for første gang i Værløse kirkes rooo-årige
historie dukker et sådant gravkar op, så er det netop i Karls, den gamle historiker og
museumsmands grav.
Vi, Karls medarbejdere og venner, kan kun sige tak.
Vi føler, at det er Karls sidste gave til museet, som han rækker os - tværs over
graven.
Tove Werner Larsen.
Litteratur:
J. S. Møller: Fester og Højtider i gamle dage, I. bind. Fødsel-Bryllup-Død.
Årsskrift 1959: Undersøgelse af Lille Værløse kro.
Årsskrift 1960: Udgravning i Farum kirke.
Årsskrift 1961: Udgravning af kælder i ]onstrup.
Troels Lund: Dagligt Liv i Norden, Bind 14: Livsafslutning.
Skalk 1971, 2: Holger Rasmussen: De dødes penge.
Harreskovene
Af E. Laumann Jørgensen
I 1945 foretog statsskovenes planlægningsafdeling, Skovreguleringen, kortrevisioner
og opmålinger af Hareskovene, og vi ironiserede dengang over, at skovene ikke så ud
til at leve op til deres navn, idet man så godt som aldrig så skyggen af en hare.
I 1958 foretog vi atter driftsplanrevision og fordybede os da noget mere i lokale
stednavne, herunder betegnelserne Store og Lille Hareskov, der grænsede til hinanden
langs Værløse Fægyde, men da så at sige alle nyere kort samstemmende brugte stave-
måden Hareskov, skete der ikke mere dengang.
Efter i 1962 at være blevet skovrider for Værløse skovene, førte dyberegående arkiv-
studier bland t de ældst kend te kort og beskrivelser til følgende iagttagelser: