Page 10 - Årsskrift 1978 fra Historisk Forening Værløse

Oldsagssamlingen på Mosegården

Da Karl Nielsen døde i november 1977
forsvandt endnu en af de farverige amatør-
arkæologer, der i så høj grad har været
med til at præge og opbygge danske mu-
seer.
Karl var nok en af de sidste af den
gamle slags. Han havde næse for, hvor
tingene kunne findes og en aldrig svigtende
ildhu og interesse, der drev ham af sted i al
slags vejr - ofte efter en lang, streng ar-
bejdsdag som jord- og betonarbejder.
Han kunne se ud over et landskab og
udpege, hvor bebyggelse, en vandmølle
eller de svage spor af en overpløjet høj
måtte findes - i reglen havde han set
rigtigt.
Hans arbejdsvante næver greb rigtigt
på et redskab, hvadenten det var fra sten-
-~ ..- alderen eller nyere tid. Han har da også
selv skåret skafterne til vore skæftede old-
sager - en del af dem af moseeg fra et af
Mosegårdens mange mosehuller.
Sådan var Karl, da han endnu havde kræfter og helbred i behold.
Under museumsombygningen i 1976-77 måtte vi lukke museet i en periode.
Oldsagssamlingen, der dengang stod i øverstestuen i stuehuset, var det sidste, der
blev flyttet.
Karl Nielsen benyttede "ventetiden" til at nedskrive, hvordan denne samling blev
startet og udbygget og nåede også at skrive supplerende oplysninger om en lang række
genstande. Heldigvis, for fundomstændighederne kendte kun han.

Her følger så Karls egen beretning - fortalt på hans lune tilforladelige måde:
Oldsagssamlingen på Mosegården er væsentlig fremskaffet ved besøg i min fritid,
det vil sige aftener og søndage i omegnens moser i besættelsestidens tørveskærings-
nødvendighed.
Det gjaldt dog ikke alene Farummoserne (jeg boede i Farum fra 1930-43), men
også Ganløsemoserne. Først efter 1943, hvor jeg flyttede til Kirke Værløse, var det
især disse moser omkring Lejren, dvs. Paradisgårdens, Sofus Nielsens mose og Bringe
moser.

8