Page 22 - Årsskrift 1978 fra Historisk Forening Værløse

for alvor taget fat på reformarbejdet i de kongelige skove, og noget af det første, man
satte ind på, var indhegningen af disse, så bønderne mistede pludselig en betydelig
indtægtskilde på den måde.

Før fællesskabets ophævelse

For at få klarhed over udskiftningens forløb i LI. Værløse by må der først skrives
lidt om de forhold, der herskede i selve byen, og ligeledes hvad der udefra gav anled-
ning til det store refonnskifte, der først gjorde bønderne til selvejere, og derefter op-
hævelsen af fællesskabet og den påfølgende udskiftning, der langsomt, i en periode
på ca. 30 år med megen modstand og kontroverser bønder og regering imellem, blev
en fuldbyrdet kendsgerning.
De smalle agre var vanskelige at bearbejde med de gamle hjulplove, trukket af 2
spand heste. Der skulle helst pløjes og sås på samme tid, og ligeledes høstes, så byens
kreaturer kunne slippes ind på agrene på samme tid (man opgav ævred). Det stillede
store krav til enighed i fællesskabet, og den manglede ofte i høj grad.
Dette fællesskab var den første skavank ved bondelandbruget, som fremsynede
mænd uden for landbruget fik øje på, og det første man forsøgte at komme til livs.
1757 fik Moltke nedsat den første landbokommission, hvis opgave skulle være at ud-
finde hvilke vanskeligheder, der mest hindrede landbrugets opkomst og anvise midler
til deres overvindelse.
Det havde længe været et ønske i generallandvæsenskolIegiet, men også mellem
bønderne.
- Et eksempel fra Buddinge: Her blev udskiftningen mødt med modstand fra de
mindre lodsejeres side. For at denne modstand ikke skulle forhindre udskiftningens
gennemførelse, henstillede de udskiftningssøgende til generallandvæsenskollegiet, at
modstandernes argumenter ikke måtte tillægges betydning. Især opponerede de mod
et af de 14 andre anvendte argumenter: - "at ville blive ved deres gamle forfædres
skik".
Herimod gjorde de udskiftningsvillige gældende, at de andre ... "ikke holder deres
forfædres skik, enten i henseende til den bekvemme tid at pløje og så, så vi ser tid
efter anden vor armod tiltage, siden at beboernes hartkorn er så ulige: Da en mand
på 5 a 6 tdr. hartkorn kan pløje sin jord på langt kortere tid end de på 9 a 10 tdr.
hartkorn, altså har de ikke så snart pløjet og undertiden ikke afpløjet uden at tage
enten vejrlig eller den rette tid i agt, så vi andre derover lider alt for meget tab i hen-
seende til vore jorders dyrkning, som vi ikke kan dyrke som vi burde, foruden når
høsten kommer, da de ikke giver tid til at sæden kan få sin rette vækst af modenhed;
så vi er nødt til at "afhuge" sæd grøn, for at den ikke rent skalopædes på marken, og
vi kan bevidne, at vi ikke er i stand til at bruge vores avlede sæd til såsæd eller den
nyttige husholdning, som vi burde for vores utidige høst, ikke at tale om de tusinde
ulejligheder, som flyder ud af dette onde fællesskab, da der ingen skikke eller vedtæg-
ter kan holdes iblandt så mange lodsejere, men idelig kiv og strid, bander og Guds
fortørnelser ... ".

20