Page 25 - Årsskrift 1978 fra Historisk Forening Værløse

kun det almindelige hoveri. Det, der trykkede mest på krongodserne, var det såkaldte
statshoveri : Kongerejser, klapjagter, kongevejenes vedligeholdelse m. m.
- - - En af hovedfejlene ved resolutionen var, at bønderne fik skøde på deres gårde,
uden at der foretoges nogen udstykning af jorderne; derved blev det næsten umuligt
senere at få en blot nogenlunde tilfredsstillende udskiftning, thi for at få en sådan,
måtte bønderne være enige derom, og her kom netop skødet i vejen. Man kunne ikke
som før uden videre forandre eller udflytte gårde; nu måtte bonden først spørges.
Da det lidt efter lidt gik op for ham, hvilken betydning resolutionen havde, voksede
hans selvfølelse, men manglen på oplysning gjorde det svært for ham at få det rette
syn på de nye forhold.
Hans gamle jeg, i hvilket egensind og tværhed havde været fremherskende, duk-
kede stadigt frem og hindrede fornuften i at vinde frem; når han havde stillet sig i
positur med tommelfingrene i vestens ærmegab, var han ikke let at få fra den mening,
han havde dannet sig, selvom den oftest var til skade for ham selv.
Resolutionen med dens forhastede udstedelse af skøder blev derfor en væsentlig år-
sag til, at udskiftningen på Københavns amts rytterdistrikt blev såre middelmådig.
Heller ikke må glemmes, at til trods for skødets ord om, at fæsteren fik sin gård til
ejendom, var der dog faktisk "kun" tale om overgang til arvefæste, idet bønderne ikke
fik overdraget Herligheden til deres gårde. Til trods for denne indskrænkning i ejen-
domsretten betragtedes bønderne alligevel som selvejere.
Det "lille" hoveri slap de heller ikke af med. De måtte stadig stille med mand-
skab til vedligeholdelse af Kongens veje helt ud til Valby og Hillerød; kørsel af grus
og sten ødelagde deres magre krikker og deres vogntøj. Til denne ægtkørsel hørte også
de lange ture med brænde og tørv til Københavns slotte, og udkaldelse til disse arbej-
der var ofte meget vilkårlig.

Udskiftningen begynder

Vi skal nu forsøge at følge, hvorledes udskiftningen fandt sted i små ryk og lægge
mærke til, at den stillede overordentlig store krav til myndighedernes tålmodighed og
fordrageligheden indbyrdes.
U dskiftningen af 28. juli 1769, var resultatet af Generalkollegiets arbejde. Forord-
ningens bestemmelser var mere vidtgående end forordningerne af 1758-60 uden dog
at være egentlig banebrydende. Således var det overordnede mål stadig fællesskabets
ophævelse på overdrevene, og det bestemtes - ganske vist uden strafangivelse for und-
ladelse - at denne udskiftning og fralukning skulle være afviklet inden 4 år. Endvidere
blev det bestemt, at hvis de fleste af en bys lodsejere eller ejerne af hovedparten af
byens hartkorn ville have jorden inddelt, så at enhver fik sin jord for sig, "burde de
øvrige lodsejere ikke være derimod", men skulle fremme det ansøgte samt deltage i
omkostningerne i forbindelse med udskiftningens gennemførelse.
Men hvis kun een eller nogle få lodsejere forlangte udskiftning, skulle det ske på
egen bekostning, dog med gratis assistance fra en landinspektør. Endnu var der ikke
primært tale om udskiftning mellem de enkelte borgere.
Skarpe fronter opstod mellem lodsejerne ved Lille Værløses udskiftning i 1774· 7

23