Page 23 - Årsskrift 1978 fra Historisk Forening Værløse
P. 23
Bønderne bliver selvejere
Tiden syntes således at være moden til fællesskabets ophævelse, og udskiftning af
bøndernes jorder; men pludselig skete der noget skelsættende, der vel gav bønderne
mere frihed, men absolut ikke gavnede udskiftningsplanerne.
Allerede ved resolutionen af 6. maj 1766 approberede Chr. VII, at ejendomsretten
til kronen s bøndergårde i Københavns amt "være sig ligesaavel Jorder eller Grunden
som Bygningerne" blev overdraget til fæsterne på de vilkår, som Rentekammeret
havde indstillet.
På kongeparrets salvingsdag d. I. maj 1767 blev kronbønderne selvejere. Der ud-
stedtes skøder på deres gårde til arvefæsteejendom. Skøderne blev ikke indført i pro-
tokollerne, men et trykt eksemplar af hvert skøde blev fremsendt fra Rentekammeret
til vedkommende "Retsbetjent", som skulle dele dem ud sognevis til bønderne og
senere samle dem til indbinding i protokoller. Disse skøder er ret sjældne, for rets-
betjenten fik aldrig samlet dem sammen til indbinding.
Historisk Forening har et ret medtaget eksemplar til bonden Bent Mortensen, nr.
I l. (Ryetgård), Kr. Værløse, og et til bonden Lars Petersen, nr. 3. (Engagergård),
Knardrup, i meget fin stand.
Skøderne var trykt på folioark, 4 sider på svært papir, og her kan man læse om
bøndernes pligter og rettigheder. Da de første 4 paragraffer får afgørende betydning
for bønderne i LI. Værløse, gengives de her i deres helhed .
. . . . . . . . . . Skøde for Bonden og hans Arvinger den under Kjøbenhavns
Amt liggende og hidtil af hannem i Fæste havende Gaard i Sogn .
Bye af Hartkorn, Ager og Eng - og Skovskyld , hvilken Gaard
med all dens Tilliggende af Ager og Eng, Fægang, Tørveskiær paa Overdrift, i Eene-
Mærker eller Fælleds-Marker, efter Skov og i sær angaaende Tørveskier efter Placat
af zode December 1758, alt som han det hidtil i Fæste haver havt og nu til Stedet
ligger, samt tilligget haver og dertil med rette bør ligge, intet deraf i nogen Maade
undtagen, bemelte og hans Arvinger eller hvem han og de dertil paa
lovlig Maade gjør berettiget, skal nyde, bruge og beholde til Evindelig Eyendom, saa
at de derover paa lovlig Maade frie maa disponere saaledes som han og de bedst
veed, vil og kand, saa og samme Gaard deele og Afhænde udi 2, 3 eller fleere Partier,
ligesom for got befindes; dog paa følgende Conditioner:
l. At han og hans Børn samt Efterkommere af Mandkjønnet, som til Bondestanden
henhøre, forbliver paa Godset, og ey uden allernaadigst Tilladelse og Pas sig herfra
maa begive, da med Mandskabet paa Godset frem deeles som forhen forholdes, efter
de om Land-Militien nu udgangne eller herefter udkommende Forordninger.
2. Jagten samt Over- og Under-Skoven bliver Hans Kongl. Maiestæt fremdeeles
forbeholden, da denne Gaards Eyere derimod skal nyde sædvanlig Udviisning saa-
længe Skoven kand afgive og de efterkomme, hvad der i Henseende til levende Giær-
ders Plantning og Vedligeholdelse nu befalet er eller herefter befalet vorder.
21