Page 26 - Årsskrift 1978 fra Historisk Forening Værløse

af de 14 lodsejere var imod, da de frygtede for at blive forarmede ved en udskiftning,
" ... efterdi de ikke da kunne holde små kreature af får, gæs og deslige ... ".
I første omgang slap de dog med skrækken. Rentekammeret udsatte forretningen,
fordi delingen af Harreskov Overdrev mellem Lille Værløse, Ballerup og Kollekolle
ikke var afsluttet. I juli 1775 blev spørgsmålet igen taget op til overvejelse. Forvalter
Nordenberg, som boede i byen (på Værløsegård) og således kendte forholdene på
nærmeste hold, mente ikke modstandernes indsigelser skulle tillægges betydning. Den
eneste, der efter Nordenbergs mening ville blive ruineret ved udskiftningen, var kro-
manden Hans Frischov; ikke fordi han ville få en dårligere lod end de andre, men
fordi han ville tabe" Bøndernes næring, som daglig må sankes om optagne krea-
turer, gab på diger etc ". Måske var det derfor kromanden stod på modstandernes
side. Også i Lille Værløse måtte udskiftningen gennemføres med magt. Ved kgl.
resolution af I I. juni 1775 blev det bestemt, at samtlige lodsejere skulle udskiftes, dog
mod at nyde fri opmåling og deling.
Denne udskiftning kan ses på et stort udskiftningskort (se udsnit i årsskrift 1975),
hvor man med noget besvær kan finde de pågældende lodsejeres navne (med trykte
bogstaver) i hver enkelt gårds areal.
Sammenfattende må man sige om regeringens politik på udskiftningsområdet, at
den byggede på en frivillig gennemførelse af reformen. De momenter af tvang, lov-
givningen indeholdt, vedrørte ikke spørgsmålet om at få udskiftningen påbegyndt.
Regeringen søgte dog at fremme udviklingen, idet den fra 1776 ved løfte om byg-
ningshjælp søgte at gøre det økonomisk tiltrækkende at udskifte og udflytte .
. . . Som nævnt blev de fleste klagesager løst uden større problemer; men enkelte
sager gik dog i hårdknude. Grunden hertil var, at de andre lodsejere nægtede at
acceptere forandringer i den gennemførte udskiftning, blot for at føje den utilfredse.
Det var f. eks. tilfældet med Anders Michelsens gård nr. 15. LI. Værløse. Han havde
klaget over at være tildelt 12 tdr. land krat for 9 tdr. land god bygjord af første
klasse. Landvæsenskommissionen fandt anken fuldt berettiget og anbefalede, at han
skulle have tilladelse og hjælp til at bortrydde krattet. Overjægermester Gram forbød
imidlertid rydningen under påskud af, at den ville være til altfor stor skade for
skoven. Anders Michelsen tilbød da at tage lodden mod en erstatning på 300 rdl.;
men den forlangte sum syntes man var for højt ansat. Det blev derfor forsøgt at få
de andre lodsejere til at afstå et stykke overdrevsjord til Anders Michelsen ; men da
de andre bønder i aug. 1777 på gadestævne blev anmodet om at kommentere forsla-
get, afslog de at afgive overdrevsjord. De nægtede i det hele taget at anerkende, at
Anders Michelsen havde lidt et tab, for - som de påstod - jorden var jo ikke" ... op-
målt af børn, men af Kongen og rentekammeret udskikkede landmålere ... ".
Under trussel om omudskiftning af byen på samtlige beboeres bekostning søgte ren-
tekammeret at tvinge bønderne til at afgive 12 tdr. land overdrevsjord ; men de æn-
drede ikke holdning!
Truslen om omudskiftning blev aldrig realiseret. Kammeret har nok kviet sig ved at
påtvinge selvejere en omdeling. Men det har sikkert haft sin betydning, at en såkaldt
skovseparation (dvs. en bestemmelse af skellet mellem skoven og bøndernes marker)
skulle gennemføres i byen.