Page 29 - Årsskrift 1977 fra Historisk Forening Værløse
P. 29

Einar Olsen, født 8. marts 1896 på Paradisgården  i Kr. Værløse, fortæller om sit
           første besøg på Overdrevet:
             I 1905 gik pinseskovturen til "Overdrevet".  Vi kørte til seminariet og gennem
           Jonstrup Vang til "Vandværket",  Københavns kommunes pumpestation  ved Søn-
           dersø. Her kendte far maskinmester J. Flensborg, som viste og forklarede hele an-
           lægget og dets funktion.
             Derpå kørte vi gennem skoven, forbi ,,0nskebøgen",  hvor der den følgende dag
           skulle være skovfest og bal. Derpå op til "Fægyden",  hvor bøgenes kroner næsten
           lukkede sig over vejen.
             Nu lysnede det forude, og vi var på "Overdrevet".  Her oppe fra bakken ved
           skovløberhuset var der en pragtfuld udsigt ned over det landskab, der siden skulle
           danne ramme om den hyggelige villaby, der i de kommende årtier voksede op her.
           Den kommende Slangerupbane  var begyndt at præge landskabet. En smart mand,
           journalist Skandrup var begyndt at bygge en række villaer nedenfor den kommende
           jernbanestation,  og her oppe ved skovgærdet var rejst en række lysthuse, hvor man
           kunne spise sin medbragte mad og købe øl og andre drikkevarer. Man var ved at
           bygge en rigtig restaurationsbygning,  den smukke træbygning "Hareskovpavillonen" ;
           en monumental bygning i det dengang så øde landskab.
             Denne bygning, der i de kommende år skulle danne rammen om så mange fest-
           lige, glade dage og aftener, men som vel i de sidste år, den eksisterede, kun bragte
           skuffelser.
             Her fra bakketoppen er et storslået vue ind mod København, og i klart vejr kunne
           man tydeligt se rådhustårnet.  Mod øst og syd var der udsigt til Gladsaxe og Ting-
           høj og til Hjortespring  med Spirgården  (Lille Birkholm ). - Et herligt udsyn. Men
           et kig ned over det nærliggende terræn, var også en oplevelse: De mange vandhul-
           ler og tørvegrave, kranset af buske og kratbevoksning gav dette landskab et tiltræk-
           kende særpræg. - Man kaldte det "De tusinde søers land".
             Hr. Skandrup afhændede  ret hurtigt sine ejendomme;  deriblandt  også restaura-
           tionsbygningen "Hareskovpavillonen",  der blev købt af restauratør Brandt, der også
           ejede "Tåstrup Nykro". Hareskovpavillonen  var en sommerrestaurant,  hvis bevilling
           kun gjaldt fra april til oktober. Hr. Brandt var en meget dygtig og energisk mand,
           der her i en årrække skabte et af Københavns omegns mest søgte udflugtssteder, der
           fik betydning for hele området. Her var da også alt, hvad man dengang kunne ønske
           sig, for at slappe af og føle sig vel tilpas enten man ville sidde oppe i restaurationen
           og nyde udsigten over landskabet, eller lægge sig i græsset på skrænten nedenfor.
             Søndag kl. 16 spillede musikken op, og nu gik IO-øresdansen lystigt til henimod
           midnat. Henne ved indgangen til dansesalonen stod politibetjent  Hans Vigenberg
            tavs og alvorlig og overvågede, at alt forløb på rette måde; det var vist sjældent,
           han kom i funktion, for folk var bare glade og morede sig.
             Hr. Brandt arrangerede i samarbejde med Slangerupbanen  "Måneskinsture",  hvor
           glade københavnere  torsdag samledes ved Lygten station, for med særtog at blive
           befordret til Hareskov station, og med musikkorps i spidsen marcheredes til Hare-
           skovpavillonen, hvor der blev danset 3-4 timer, hvorefter man med musik og sang
           igen returnerede til København, og alle syntes vist at have haft en dejlig aften.
   24   25   26   27   28   29   30   31   32   33   34