Page 34 - Årsskrift 1977 fra Historisk Forening Værløse

meget vellykkede dilettantforestillinger og revyer gav penge til dækning af udgif-
terne ved idrætsarbejdet. Jeg kan nævne, at idrætsforeningens medlemmer selv byg-
gede en scene op ved frivilligt arbejde. Der var mange gode kræfter, der støttede
denne forening i starten, og den er også stadig den største forening i byen.
I begyndelsen af 1930-erne blev den inderste del af byen, nærmest skoven kloak e-
ret. Det var et stort, vanskeligt og kostbart arbejde i det ujævne terræn; men det
var nødvendigt, da man i mange beboelseshuse havde wc. og septictank, og naboen
havde måske drikkevandsbrønd, der med de forholdsvis små grunde let kom for tæt
på hinanden. Det var sundhedsmæssigt uforsvarligt.
Rammefabrikant P. Jensen udstykkede "Kjeldgården" i begyndelsen af 2. verdens-
krig; det var billige grunde, ca. 50 øre pr. alen>, De blev da også hurtigt solgt, for
mange københavnere var interesseret i at have et stykke jord, hvor man kunne dyrke
grøntsager. Det varede længe, inden der blev etableret veje, lys og vand samt kloak
på området; men der var mange vandhuller, hvorfra man slæbte vand til de mange
kolonihaver.
Ejendommen "Skovlyst" blev efter ejeren Lars Larsens død solgt til udstykning og
ligeledes "Stormlygård", så nu var der ikke flere landbrugsejendomme i Hareskovby.
Med åbningen af motorvejen Ring 4 skabtes en forbindelse fra Hareskovvejen
gennem Skovmosealle og Tibberupalle til denne motorvej, og rutebilerne fra Herlev,
der tidligere havde kørt ad Åvej, blev nu dirigeret denne vej, hvilket også skete for
busruten fra Lyngby til Højgården, der nu blev forlænget til Hareskovby.

Disse 3 artikler om Hareskovby blev nedskrevet af Einar Olsen i 1974, kort før
hans død. Han var besjælet af ægte fortælleglæde, og artiklerne er gengivet her
uden rettelser.
Det ligger i sagens natur, at der forekommer gentagelser i teksten; men det ville
være synd at ødelægge hans udmærkede fortællernåde ved at rette eller foretage
overstregninger.
Det er et held for Historisk Forening, at han nåede at få skrevet så meget inden
han døde i 1975, ca. 79 år gammel.