Page 34 - Årsskrift 1977 fra Historisk Forening Værløse
P. 34

meget vellykkede dilettantforestillinger  og revyer gav penge til dækning af udgif-
                terne ved idrætsarbejdet.  Jeg kan nævne, at idrætsforeningens medlemmer selv byg-
                gede en scene op ved frivilligt arbejde. Der var mange gode kræfter, der støttede
                denne forening i starten, og den er også stadig den største forening i byen.
                  I begyndelsen af 1930-erne blev den inderste del af byen, nærmest skoven kloak e-
                ret. Det var et stort, vanskeligt og kostbart arbejde i det ujævne terræn; men det
                var nødvendigt, da man i mange beboelseshuse havde wc. og septictank, og naboen
                havde måske drikkevandsbrønd,  der med de forholdsvis små grunde let kom for tæt
                på hinanden. Det var sundhedsmæssigt uforsvarligt.
                  Rammefabrikant  P. Jensen udstykkede "Kjeldgården"  i begyndelsen af 2. verdens-
                krig; det var billige grunde, ca. 50 øre pr. alen>, De blev da også hurtigt solgt, for
                mange københavnere var interesseret i at have et stykke jord, hvor man kunne dyrke
                grøntsager. Det varede længe, inden der blev etableret veje, lys og vand samt kloak
                på området; men der var mange vandhuller, hvorfra man slæbte vand til de mange
                kolonihaver.
                  Ejendommen "Skovlyst" blev efter ejeren Lars Larsens død solgt til udstykning og
                ligeledes "Stormlygård",  så nu var der ikke flere landbrugsejendomme  i Hareskovby.
                  Med åbningen af motorvejen Ring 4 skabtes en forbindelse fra Hareskovvejen
                gennem Skovmosealle og Tibberupalle til denne motorvej, og rutebilerne fra Herlev,
                der tidligere havde kørt ad Åvej, blev nu dirigeret denne vej, hvilket også skete for
                busruten fra Lyngby til Højgården,  der nu blev forlænget til Hareskovby.



                  Disse 3 artikler om Hareskovby blev nedskrevet af Einar Olsen i 1974, kort før
                hans død. Han var besjælet af ægte fortælleglæde, og artiklerne  er gengivet her
                uden rettelser.
                  Det ligger i sagens natur, at der forekommer gentagelser i teksten; men det ville
                være synd at ødelægge hans udmærkede  fortællernåde ved at rette eller foretage
                overstregninger.
                  Det er et held for Historisk Forening, at han nåede at få skrevet så meget inden
                han døde i 1975, ca. 79 år gammel.
   29   30   31   32   33   34   35   36   37   38   39