Page 33 - Årsskrift 1977 fra Historisk Forening Værløse

Einar Olsen fortæller videre om Hareskovby:
Som beboer i Hareskovby i 37 år har jeg haft lejlighed til at følge denne bys ud-
vikling gennem denne periode. Hvor var det et fredfyldt sted, da vi flyttede hertil i
1930, især i vintermånederne, og så havde man dog forbindelse til København.
Vi havde dengang en lille lo sals lejlighed i Poppelalle 3, (senere flyttede vi til
Skovmosealle 10), altså kun 2 minutter fra jernbanestationen; men det var jo en
slem bakke at komme op ad, når man om morgenen var lidt sent på færde. Da
kunne man godt tabe pusten her. Stationsforstander, fru Else Marie Christensen,
skulle nok sørge for, at alle kom med toget, så det måtte vente til den sidste var
kommet op. Det var næsten de samme mennesker, der rejste med første morgentog
hver dag. Fru Christensen var et sjældent pligttro menneske, der sørgede godt for
passagererne, men som også godt kunne give en "Balle", hvis der var en der forsyn-
dede sig.
Skovvejen var dengang kun delvis asfalteret, og alle sidevejene var bare grusveje ;
der var nok fortove, men uden kantsten, kun adskilt fra vejbanen med en ca. 30 cm
bred græskant, der mange steder bredte sig ud på vejen og ind på fortovet. Man
kaldte det spøgefuldt "De grønne områder". Der var meget sparsom vejbelysning,
kun nogle få lamper på Skovvejen, der kun brændte et begrænset antal timer om
aftenen. På sidevejene var ingen belysning, og på den nyanlagte vej fra Hjortespring
til Bagsværd brændte kun 3 lamper.
I 1926 var Værløse og Farum kommune enedes om at anlægge et gasværk til at
forsyne de to kommuner med gas. En stigende velstand (?) medførte, at man ikke
mere kunne tolerere griseriet med de gammeldags komfurer mere; de var dog ellers
så hyggelige. Gasværket blev placeret på det lave terræn nedenfor Hareskovpavillo-
nen, og kom senere til også at omfattede levering af gas til Herlev kommune.
Der var mange kvaler fra starten med dette foretagende, vistnok hidrørende fra
for ringe tilsyn og deraf følgende dårligt udført arbejde: Således var der mange
utætte rørledninger, både i jorden og i husinstallationerne med deraf følgende tab
af produktet; mærkeligt, at der ikke skete ulykker.
Det var ingeniørfirmaet Edward & Rasmussen, der anlagde og drev gasværket de
første år; men den megen uregelmæssighed i driften i de første år medførte, at kom-
munen overtog aktiekapitalen og dermed driften af værket.
Under den store arbejdsløshedsperiode i 193o-erne besluttede kommunalbestyrel-
sen at planere terrænet øst for gasværket, så det kunne bruges som idrætsplads ; men
det var dog først efter at Hareskov Idrætsforening blev stiftet i 1941, at der blev
dyrket regelmæssig idræt her, og da især fodbold.
Hareskov skole blev ca. 1934 udvidet med 2 skolepavilloner og med ansættelse af
en lærer og en lærerinde, for nu fik man også overenskomst med Ballerup-Måløv
kommune, at en del børn fra Egebjergkvarteret skulle til undervisning i Hareskov
skole. Senere kom endnu en udvidelse med klasselokale og bibliotek samt en bygning
med gymnastiksal.
Krigen skabte sammenhold mellem beboerne; man dyrkede foreningslivet, og
idrætsforeningen var vist den mest aktive. I vintermånederne havde man gymnastik
både for kvinder, mænd og børn; det var dog kvinderne der var mest aktive. Et par