Page 39 - Årsskrift 1977 fra Historisk Forening Værløse
P. 39

Sognerådsvalg

                                          Af O. Spange

             Et forestående valg sætter ofte menneskenes sind i stærk bevægelse, og vist i særlig
           grad, når det drejer sig om et sognerådsvalg. Således var det i al fald i Værløse
           kommune for ca. 40 år siden. Nå, nu var det ofte meget spændende dengang, idet
           det ikke altid var klart i forvejen, om socialdemokratiet eller de såkaldte borgerlige
           partier skulle vinde. Således var der een gang, jeg tror, det var i 1933, at det kun
           drejede sig om ca. 10 stemmer, og da Hauch sad ved telefonen og modtog resulta-
           terne fra Kirke-Værløse og Hareskov, troede han først, at han var slået - der var jo
           nerver på - men jeg, som mere roligt kunne se på tallene, fik ham snart beroliget, og
           han kunne tørre sveddråberne fra sin pande. Nu gjorde det ikke spændingen mindre,
           at der fra Ballerup var indkaldt et "rødt" hornorkester, som stod udenfor på gaden
           og truttede.
             Jeg tror dog ikke, det var "Nu dages det brødre, det lysner i øst", men i de bor-
           gerlige hjem i byen, troede man naturligvis, at nu var det sket, at Hauch havde
           måttet vige fra tronen for Grøn. Næste dag åndede man befriet op, for som en
           borgerlig sagde til mig: "Tænk, om det var blevet Grøn, så havde han kørt i grøften".
           Jeg trøstede ham dog ved at sige, at selvom det var blevet Grøn, så ville kommunen
           alligevel have kørt "midt på vejen", dertil har Grøn altid været meget forsigtig med
           sine dispositioner.
             Det var muligvis ved dette valg, at "gamle Hanne" var noget konfus, da hun skulle
           afgive sin stemme, for da hun kom ud fra det hemmelige rum og blev spurgt, om hun
           havde gjort det rigtigt - det var nu fhv. vejmand Christen Christensen, der spurgte -
           svarede hun: "Ja, jeg har sat et kryds på plakaten derinde, hvor der står, at man skal
           sætte kryds med sort blyant". - Nå, det gik ikke, og hun blev informeret om, hvordan
           hun skulle klare problemet, men tvende gange måtte hun da ind istemmerummet.
             Imidlertid var Hanne blevet gal i hovedet, da hun sidst kom ud - alt det pjat -
           og da Chr. Christensen så spurgte, om det nu var i orden, svarede Hanne: "Jo, for
           jeg har sat kryds ud for Grøn, for det sagde Peter, at jeg skulle!" - Peter var hendes
           søn.
             En anden gammel kone var også lidt i vildrede, så hun råbte inde fra rummet til
           sin mand: "Ka stodderen komme herind!" - det kunne han dog ikke på de tider,
           så en valgstyrer måtte hjælpe hende. - Jeg er dog ikke helt sikker på, at Grøn fik
           hendes stemme.
             Dog aldrig har bølgerne vist gået så højt ved et valg i Værløse som i marts 1921.
           Valget blev afholdt den 7. marts, og der valgtes 4 socialdemokrater, 4 borgerlige fra
           Kirke og Lille Værløse samt  I "borgerlig" (mente man da) på Hareskovlisten, men
           den 15. marts 1921 behandler det "gamle" sogneråd en klage fra 4 socialdemokrater
           - jeg skal ikke nævne navne, da to af dem lever endnu som ældre, agtværdige bor-

                                                                                 37
   34   35   36   37   38   39   40   41   42   43   44