Page 40 - Årsskrift 1977 fra Historisk Forening Værløse
P. 40

gere. Klagen går ud på, at flere navngivne "vælgere i Hareskov" var opført på valg-
                listen uden at opfylde betingelserne med hensyn til ophold i kommunen i den for-
                langte tid. Det nævnes i klagen, at der havde været ført klage over, at disse personer
                var opført på listen, før klagefristen var udløbet. Men sognerådet havde ikke mod-
                taget sådan klage.
                  Det vedtoges med 5 stemmer mod 4 at afvise klagen, og at godkende valget.
                Imidlertid klagede man videre til amtsrådet, og på mødet den 22. marts er klagen
                fremsendt fra amtsrådet til sognerådet, og den tilbagesendes med sognerådets er-
                klæring.
                  Se, det var den  22, marts, men den  23. holder det nyvalgte råd konstituerende
                møde, og der vælges Hareskov-manden  til formand med 5 stemmer, nemlig de 4
                socialdemokrater plus hans egen! -
                  Nu blev der røre i andedammen, for det varede jo ikke længe, "før det sivede ud",
                at Hareskovmanden  havde forhandlet med socialdemokraterne  og lovet, at om de
                ville stemme på ham som formand, ville han samarbejde med dem i sognerådet.
                  De kommunale valglister bliver nu nøje-gransket af de borgerlige, og man opdager,
                at der uberettiget er opført personer, der f. eks. havde modtaget fattighjælp - ja, det
                blev mig i sin tid fortalt, at endog døde havde afgivet sin stemme! - det sidste har
                dog nok været en værre overdrivelse. Imidlertid indsendes nu af de borgerlige klage
                over valget til amtsrådet.
                  Imidlertid træder det nyvalgte sogneråd i funktion den  I. april, og det skal have
                været et meget livligt sogneråd, som kun kom til at sidde i 3 måneder, og forhand-
                lingsprotokoller for den periode vidner også derom.
                  En af dem, der var med i det "korte" sogneråd, var afdøde gdr. Chr. Petersen,
                Jonstrupvang,  og dengang vi sad og talte om den periode, og jeg forstod, at han
                havde været medlem, og sagde: "Jeg vidste ikke, at De sad i det sogneråd," udbrød
                han: "Sad! Spange, næ, vi sad overhovedet ikke i de tre måneder, for vi røg op og
                ned ad gulvet og skændtes og slog i bordet, så kakkelovnen dansede!" - så man for-
                står, det gik livligt til.
                  På mødet den 2 I. april vedtages det at søge optaget en kassekredit på 25.000  kr.
                til afhjælpning af arbejdsløsheden - mod forslaget stemte med stærk protest de 4
                borgerlige medlemmer.
                  På samme møde vedtoges det at bevilge  10.000 kr. til igangsættelse af arbejder
                efter vejudvalgets anvisning. Imod stemte de 4 borgerlige.
                  På den tid var der meget stor arbejdsløshed i kommunen, så forslagene var sikkert
                velbegrundede og tjente et godt formål, men "riget" fattedes penge i allerhøjeste
                grad.
                  Den 28. maj vedtages et forslag fra formanden vedrørende anlæg af en gangsti
                langs "Gyden"s nordside, og vedtagelsen synes enstemmig.
                  Den 6. maj vedtages forslaget af 2 I. marts om optagelse af en kassekredit på 25.000
                kr. Vedtages ved 2. behandling, men bliver nu forkastet med alle stemmer. - I stedet
                vedtages det at nedsætte et udvalg til at undersøge kommunens øjeblikkelige, finan-
                sielle stilling. At den ikke har været særlig god, forstår man, idet man samme dag
                enstemmigt vedtager at optage en kassekredit på 60.000 kr.
   35   36   37   38   39   40   41   42   43   44   45