Page 26 - Årsskrift 1977 fra Historisk Forening Værløse

På den tid måtte københavnerne nøjes med at tage på Frederiksberg eller i Dyre-
haven, når de skulle i skoven; men her kunne de nemt og bekvemt tage ud - ja,
endogså bo.
En af de første større bebyggelser var Hareskovpavillonen, der fra 1905 til 1950
pyntede på den høje bakke lige op til Lille Hareskov, og hvis elegante, lidt spidse
tag, beklædt med træ, var et smukt vartegn for byen.
Det var Chr. Skandrup, der byggede den; men naturligvis var det en restauratør,
som skulle drive den. Den første var der kun kort tid, for allerede i 1907 blev virk-
somheden overtaget af restauratør Hans Jepsen Brandt, der drev den med stor
dygtighed lige til 1930.
Derefter gik det nedad bakke. Det glade liv forsvandt. Depressionen i 193o-erne
satte ind, efterfulgt af verdenskrigen og de trange år efter. Den brændte i 1950, og en
nyopført pavillon kunne ikke trække gæster til; publikum kørte længere ud på lan-
det, når man skulle på skovtur. Nu er den indrettet til et kollektiv, ungdomsbeboelse.
Journalist Chr. Skandrup, der var en drivende kraft i bestræbelserne for at ud-
bygge Hareskov Villaby (Skandrup Alle), havde naturligvis også en god presse.
r "Verdensspejlet", 1905-06, side 574, læser vi:

H areskoven og dens Villaby
Der er i Københavns omegn ingen dejligere skov end Hareskov. Vandrer vi gen-
nem den, vil vi opleve det gang på gang: Blot nogle skridt bort fra vejen ad en løn-
lig sti, og skoven omspinder os med sit trylleri. Vi kommer gennem ung- og storskov,
forbi mørke fyrrekolonner, forbi skovdamme, forbi imponerende højdedrag, forbi
planteskoler, hvor skovens ungdom fredes og værnes, til den plantes ud og må klare
sig selv i tilværelsens hårde kamp.
Hareskovens skønhed er uudtømmelig. Men få har hidtil vidst det, thi den har
ligget udenfor turiststrømmen. Folk nåede sjældent længere end til Frederiksdal. Nu
er det blevet anderledes. Slangerupbanen har lukket Hareskovens porte op på vid
gab.
Kommer De derud en dag så gå bag om stationen Hareskov. De kommer så i
løbet af nogle minutter ud til en stump land, der hedder Overdrevet. Eller rettere
hed, for nu er det døbt Hareskovens Villakvarter.
Her kom i gamle dage ingen københavner, medmindre han forvildede sig derud.
En af dem, hvem dette hændte, var en mand ved navn Skandrup. Og han kom al-
drig væk fra Overdrevet igen. Han blev der. Han forelskede sig i naturen derude,
købte jord og byggede sig et hus.
Har man blot en gang været derude, forstår man mandens kærlighed til denne
plet Danmark, der bugter sig i bakke-dal, som et ret stykke Danmark bør det. Mod
nord og vest lukker skoven for alle barske vinde, mod syd strejfer øjet uhindret over
grønne marker med gårde og huse over mod Hjortespring og Herlev.
r klart vejr ser man over Brønshøj helt ind til København. Man kan ved hjælp af
kikkert se, hvor mange klokken er på Rådhustårnet, og man øjner tydeligt Zoologisk
Haves store udsigtstårn. Den restaurationspavillon, der opføres på en af bakkerne
herude i skovens udkant, vil få en storartet udsigt, og i pinsen - til hvilken tid den