Page 23 - Årsskrift 1977 fra Historisk Forening Værløse
P. 23
ellers må vi længere ud i omgivelserne, hvor vi blandt andet ser hulvej e, der fortæller
lidt om samfærdsel på den tid.
Der er fundet dysser ved Trekroner, Sandskredshuset, i østre Hegn, ved Fægyden,
ved Egebjergene og ved Madses Bakke. Endelig har skovrider E. Laumann Jørgensen
foretaget udgravninger.
Man har en kilde, Sct. Annæ kilde, der i sin tid sprang ved Skovdiget 32. Man
kender denne kilde fra 1824.
Fra Svenskekrigens tid, 1658-60, hører man om forhuggede skove. Ligeledes havde
svenskerne indrettet en stor lejr i Bagsværd og havde indrettet sig med en plads i den
sydlige udkant af Store Hareskov, omgivet af en jordvold, Svenske Vold. Da Slange-
rupbanen blev ført igennem denne vold ventede man at finde en eller anden ting
fra svenskekrigen; men man fandt intet.
Skovfoged Thomsens træ er nu faldet; men stedet er markeret. Det var her, at han
blev skudt af "Sorte Hans", der var på krybskytteri; en begivenhed, der rystede
sindene både inden- og udensogns.
Fra den første bebyggelses tid, sidst i rBeo-tallet kender man gårdnavne som Agår-
den, Stormly, Kjeldgården, Annexgården og Peter Hansens gård, men ellers er det
småt med stednavne i Hareskovby.
Til gengæld er der mange i nærmeste omegn. Der kan nævnes: Bakkehus, Over-
drevshus, Ravnehus, Syvstjernehus og Sandskredshuset (alle skovløberhuse ).
Lejrens Bakke, Lejrens Indelukke, Svenske Vold, Dysseovnen, Fedehul, Dyrehusdal,
Ryttermosen, Vantelyng, Gretes Mose, Skræddermosen, Husmandsmose, Kattehale-
mose, Rigmose, Borgmose, Klosterbakken, Klostermosen, Ravnehøjmose, Kælderen,
Svineryggen, Brændtelyng, Grenadermosen, Ryddingmose, Ællingehul, Store og Lille
Mærespring, Fernvej, Jagtvej, Trehjorte Sti, Fægyden, Hængebøgen, Dyrelinden,
Skrædderen, Skræddermadammen, Grenaderen, Djævlernosen, Afrodites øje, Ting-
mosen, Harevadbro, Gisselfeldt Bro og Skovfoged Thomsens Træ.
Syd for Tibberup å (i Herlev sogn) ligger et engdrag, hvor kongens heste havde
græsning, til de fik Dyrehaven i stedet for. I stedet måtte bønderne så levere hø til
kongens stalde ligesom bønderne måtte i Jonstrup Vang. Dette krav stod tinglyst i
deres skøder indtil 1934-35.
Længst mod vest kiler et lille stykke åbent land sig ind mellem Egebjergene og
Lille Hareskov. Her lå i mange år en skovfogedbolig, "Ravnehuset" ; men efter dra-
bet på skovfoged Frants Thomsen i 1866 blev bygningerne udvidede og indrettet til
skovriderbolig, hvilket varede til den ny bolig ved Syvstjernen blev bygget ca. 1906.
Nu er der kun et mindre hus tilbage, der bebos af en forstmand. Ved siden af lig-
ger "Skovlyst", der i sin tid begyndte med en lille isbod, passet af et par ældre da-
mer; men nu er det blevet til en mondæn restaurant med musik og bal efter tidens
skik. En udmærket vej fører herfra Skovlystvej og ned til Skovbovænget, hvor byens
kirken fra 1929 ligger.
På hjørnet af GI. Hareskovvej og Avej ligger restaurant Eliselund. Vej navne, som
Skandrups Alle, Weirsøvej, Priors Alle m. fl. har tilknytning til tidligere borgere i
byen.
21