Page 21 - Årsskrift 1977 fra Historisk Forening Værløse
P. 21

Til Bekræftelse underskrives denne Kontrakt af begge Parter. Originalen forbliver
          hos Ejeren, medens Forpagteren  erholder en bekræftet Afskrift.

                                                     Lilleværløse d. 3 I. Januar 1894.


                               Som Ejer               Som Lejer
                           Sofus C. Andersen.       Niels Pedersen.

                                    Bemærkning frafaldes.          Niels Pedersen.


            Læst paa Kjøbenhavns Amts Søndre Birks Thing d. 14 Februar 1894 og indført i
          Pantebogen. 5 H.
                                                                       u. Schow.

            Sv. Fleuron skriver i sin bog: Hareskovene. 1919. således:

            ...  Men endnu lever der folk på egnen, der husker Overdrevet, som det lå i sin
          oprindelse uden gårde, uden engstrækninger, uden opdyrkede marker.
            Betegnende for Overdrevet var de navne, man dengang betjente sig af. En del af
          det kaldte man således "Flintestenslandet",  en anden del "Timianslandet"  - Herude
          trivedes intet andet uden sten og skrub.
            Menneskelige boliger fandtes der dog; men det var jordhytter eller ligefrem jord-
          huler, gravet helt ind i bakkerne. Man påviser endnu stederne, hvor enkelte af disse
          jordhytter har stået. De var beboet af udflytterfolk; mennesker, der foretrak ensom-
          hed og natur frem for livet i landsbyens sammenpakkede  lerkasser.
            Siden blev græsjorden langs skovbrynet bebygget; her boede man jo rart i læ af
          skoven for storm og slud fra Nord og Vest, men åben for solens milde gaver.
            Det var lige indtil vore dage et mærkeligt stridbart og lidet lovlydigt folkefærd her
          levede, halvt kulsviere, halvt krybskytter, men i begge tilfælde folk, som ikke agtede
          Kronens ejendomsret til skoven stort. På dem passede de gamle ord: Når de enten
          trænger til penge, brænde eller gavntømmer, så søger de skoven. Den synd kalder de
          blandt dem, der er forladelige. De vide, at om de end gribes, så have de ej andet at
          bøde for sig med end ryggen ... !
            Men der var nu også et flittigt og fredeligt folkefærd på Overdrevet,  og det var
          de stræbsomme og ferme kransekoner. Fra tidlig forår til hen på efteråret var de på
          færde i skov og mose, hvor de plukkede alskens blomster og skovurter for at sælge
          dem på Grønttorvet i København. - Meget tidlig om morgenen gik de til København,
          men havde også travlt med at komme hjem, så en ny portion kunne være klar til
          næste morgen.
            Undertiden  havde de kørelejlighed på en bondes latrinvogn, hen eller hjem, men
          det blev aldrig nogen fast regel.

            I selve Hareskovby er der kun gjort ganske få oldtidsfund, vel tabte genstande fra
          en jæger, der havde vovet sig ud i moradset efter eet eller andet såret dyr. Men


                                                                                19
   16   17   18   19   20   21   22   23   24   25   26