Page 18 - Årsskrift 1977 fra Historisk Forening Værløse

Det har længe været den almindelige mening, at bønderne i LI. Værløse under
udskiftningen først blev tildelt Jydelodderne, derefter Bråderlodderne, og da de mente
at kunne få endnu mere, ansøgte de også om at komme i besiddelse af Hareskov
Overdrev.
Som det ses af det foregående, er det ikke tilfældet; de havde altid haft ret til at
udnytte Hareskov Overdrev, og da statsskovvæsenet ikke ønskede at bruge arealet til
beplantning, fortsatte brugen som hidtil.
Så vidt, så godt; men det skulle vise sig, at dette udskiftede overdrev var meget
vanskeligt at indordne rationelt i gårdenes drift. Bønderne ofrede nu meget mere tid
på at dyrke jorden hjemme ved gårdene, for nu var de kommet ud af fællesskabets
trædemølle, kunne drive meget bedre landbrug og tjene mere ved det end før.
Der var også et godt stykke vej ud til Overdrevet, så antagelig har de udnyttet
arealet til græsning for deres ungkvæg, goldkøer, plage og udgangsøg, måske passet
af en byhyrde, aflønnet af dem i fællesskab, og han kunne vel have nok at gøre med
at holde sammen på dyrene, at de ikke forvildede sig ind i skoven eller faldt i mose-
hullerne.
Dette arbejde blev betydeligt lettere allerede fra 178 I, da den nye skovforordning
kom. Skovene skulle indhegnes og fredes, og ingen kreaturer måtte græsse der, og
intet høslet måtte finde sted under træerne. Fra den tid stammer de to mægtige
stengærder, der til begge sider indrammer Fægyden, og fortsætter i venstre side langs
skoven helt ud til Frederiksborgvejen.
De var dobbelt nødvendige her; thi bønderne havde lov til såvel om natten som i
koldt og ondt vejr at drive kvæget ind i læet i Fægyden. Der blev da sat bom for
begge ender, og nu gik kvæget som i en fold; ja, - der var endda delvis tag over
hovedet, dannet af skovtræerne, der lukkede sig sammen for oven.
Intet under, at Fægyden ofte henlå i et formeligt morads. Sv. Fleuron beretter:
En gammel original, der er barnefødt og har levet hele sit liv her på egnen, fortæller,
hvorledes en skovrider, der fik nok af sølet, lod overhængende grene save bort, dels
for derved at skaffe lys og tørre, dels for ved disses hjælp at få bund i vejen.

Når vi skal undersøge Hareskovbys opståen, de første beboeres ankomst dertil, står
vi overfor en meget brydsom proces, da de ifølge sagens natur ikke har været selv-
ejere, men fattige indsiddere og daglejere, og således ikke har været noteret i kirke-
bøgerne ved dåb, vielse og død som hjemmehørende på Lilleværløse Overdrev.
Desværre har vi heller ikke nogen folketællingsliste fra r. febr. 180 I og til 18. febr.
1834, netop den periode, en menneskealder, da der begyndte at komme befolkning
på Lilleværløse Overdrev.
I 1834 kan vi notere 13 familier på 54 personer: 6 indsiddere og arbejdsmænd (Dag-
lejere), 3 husmænd med jord, 2 husmænd uden jord (Daglejere), og 2 ind-
siddere, som er almisselemmer.
I 1840 bor der 19 familier, 77 personer: 12 indsiddere og daglejere, 4 husmænd med
jord og 3 husmænd uden jord (daglejere).
I 1845 bor der 17 familier, ialt 78 personer: 9 indsiddere og daglejere, 4 husmænd
med jord og 4 husmænd uden jord.

16