Page 14 - Årsskrift 1977 fra Historisk Forening Værløse

Skal vi tænke os tilbage til den tid, da Danmark begyndte at dukke op af havet,
må man prøve at forestille sig de vældige naturbegivenheder, som da fandt sted. De
kunne næppe ses fra århundrede til århundrede, så her kan man tale om "slow
motion" gennem tusinder af år. Man får det bedste billede ved at se op mod de svul-
mende klodeskyer over sommerlandet; så højt lå ismasserne over Danmark, ca.
2-3000 m. Ikke underligt, at alt blev skuret og formalet, så man endnu kan se
striberne i de store, jordfaste sten, som vore kraftige bull-dozere stadig graver frem.
Hareskovby og det omliggende terræn har været underkastet de samme begiven-
heder om end på en lidt anden måde. Her må en kolossal isklump være standset og
trykket langt ned i underlaget. Det nederste af denne klump fik ikke tid til at smelte.
I en mellemistid trivedes tundrabevoksningen særlig godt her og dannede et moselag
af betydelig tykkelse, der hindrede afsmeltningen af den underliggende is. Da denne
endelig gennem hundreder af år smeltede, fik terrænet her en ekstra nedsænkning
med dybe søer (Månedalen ), hvorved der dannedes tykke moselag.
Dalen med Hareskovby hører til det system af tunneldale, hvoraf der er ca. 7 km
i vort sogn (kommune). Den begynder inde i Dyrehaven, nærmere betegnet Galop-
banen, og fortsætter derefter mere eller mindre tydeligt markeret mod vest gennem
Smør- og Fedtmosen og går tæt forbi Hareskovpavillonen og gennem Lille Hareskov,
langs nordsiden af Søndersø til grusgraven sydøst for Kr. Værløse og videre ud af
sognet i den storslåede sænkning med Fugl sø mellem Veksø og Søsum, samt over
Værebro ås udløb gennem Veksø mose.
Tibberup å, der danner sogneskel mod syd, udspringer i Fedtmosen, og det ses på
kortet fra 1877, at Kagså udspringer fra samme mose, næsten fra samme mosehul.
Den løber mod vest gennem Søndersø og til ]onstrup, fortsætter med navnet Værebro
å som sogneskel, passerer Knardrup og løber videre under Snede bro gennem et stort
mosedrag til Værebro ved Roskilde fjord.
Kagså løber mod syd mellem Herlev og Husum til Harrestrup å og videre til Køge
bugt.
Ejendommeligt at tænke på, at her har man et vandskel, der næppe er synligt i
terrænet, mens man i Ryget har et anseligt skel, dannet af åsen fra Ryget skov op
mod Kr. Værløse.
Så lå da dette moseterræn og sov tornerosesøvn, mens landet rundt omkring blev
befolket og kultiveret. Fra syd rykkede de stedlige bønder frem, idet de udnyttede de
lave strækninger langs moseterrænet til enge; det var agerdyrkere fra Ballerup og
Herlev. I øst kom de fra Bagsværd om end i mindre grad; men fra nord og nordvest
kom ingen, for der havde man de store skove, der ejedes af staten, og der var ingen
befolkning.
Den udnyttelse af græsarealerne langs mosebredden og i visse partier i selve mosen
skulle man tro kunne forløbe i al fredelighed ; men det var aldeles ikke tilfældet.
Allerede i r Soo-tallet begyndte staden København at interessere sig for vand til
Peblingesøen og den derved liggende mølle fra Harrestrup å, gennem Damhussøen
og Ladegårdsåen, og denne interesse blev ikke mindre efter Københavns belejring i
1658-60, for nu skulle de nyanlagte voldgrave også holdes forsynede med vand.
En vandmester Bent Knudsen var gået på opdagelsesrejse i omegnen og fandt ud

12