Page 15 - Årsskrift 1972 fra Historisk Forening Værløse

Igennem måtte vi, og det var slet ikke så behageligt for sådan to små turister at
soppe mindst 200 alen i vand til knæene; det var jo ikke sommer mere.
Da vi var kommet over vandet, løb vi så stærkt som benene kunne bære os; men
løbe hele vejen var da umuligt - især i sådant vejrlav, som Jyden han siger; det lod
sig nok ikke gøre. Men vi fik da engang ende på al vor møje og besvær og nåede
vort bestemmelsessted.
Skomagerfolkene var højst bestyrtede over at se os i en sådan tilstand; men de var
gode og beslutsomme mennesker. De fik i en hast klæderne af os og puttede os i seng,
gav os mad og varm drikke og trøstede os efter bedste evne. De var enige om, at vi
måtte blive hos dem natten over; men da min søster indvendte, at vi absolut måtte
hjem samme aften, da Far og Mor nok gik og var ængstelige for os, lovede folkene,
at de nok skulle få en af de unge karle til at ride hjem med besked om, hvor vi var, og
at alt var Olreit. - Med denne forsikring fra de gode mennesker, vi var hos, faldt vi
snart til ro. Og da vi faldt i søvn, da sov vi begge trygt, og vågnede først dagen
derefter. -
Det var tidligt på formiddagen; men Far sad der allerede og ventede på os og var
klar til at føre os hjem. - Alt var nu godt og vel.
- Men i lange tider spurgtes det rundt omkring fra, - om ulykker, forårsaget af det
frygtelige uvejr, som sendte os en stormflod med oversvømmelser, - især hvor man
havde sin boplads i nærheden af havet; men også på steder, hvor man mindst af alt
kunne vente sig sådant, kunne det jo, som her antydningsvis er skildre t, volde besvær-
ligheder og bryderier nok.
Jeg har jo også siden været på de fleste steder, hvor det gik værst til, - men det må
vi gemme til senere, - for der er som bekendt andet, der trænger sig på, inden vi er
ved vejs ende.
- "Rejsen er lang". -
Kiinitz Simonsen.

Denne beretning om det frygtelige uvejr den 13. november 1872, der blev årsag til den store
stormflod i Østersøen, stammer fra nogle erindringer fra barndommen i Værløse sogn, nedskrevet
i to stilebøger af Kanitz Simonsen. Dette forfatternavn er et pseudonym for Hendrik Vilhelm
Simonsen, f. 8.11.1866 i ]onstrup. Han blev skuespiller.