Page 20 - Årsskrift 1972 fra Historisk Forening Værløse

fladebehandling. Blev de ufremkommelige, kørte man uden om de værste huller og
gjorde derved vejen bredere, til stor harme for de stedlige lodsejere. Veje af den slags
kan ses overalt i u-landene, og findes i den europæiske del af Sovjet endnu i vor tid.
Skærvelagte veje er en relativ ny opfindelse. Den blev gjort af den franske ingeniør
Mac Adam - hvorfor de kaldtes macadamiserede - i begyndelsen af I8-hundredtallet,
og de første danske blev anlagt mellem 1810 og 1820, og det var hovedvejene. Bi-
vejene rundt om i sognene måtte vente årtier endnu.
Overfladebehandlingen med tjære og asfalt tog først sin begyndelse da biltrafikken
tog til straks efter første verdenskrig, og her gik Værløse kommune i spidsen. ye
behandlingsformer skulle gennemprøves, og vognmand Niels J. Nielsen, Birkedal,
som dengang var vejudvalgets formand, stod - ivrigt støttet af amtsvejinspektøren -
i spidsen for dette arbejde, der varede til lidt ind i tyverne. Andre kommuner høstede
godt af Værløse kommunes forsøg.
For at få et begreb om de allerældste veje i det nuværende Værløse sogn vender vi
os til Vilhelm la Cour's doktordisputats fra 1927 "Sjællands ældste Bygder", hvori
han bl. a. søger at påvise de ældste færdselslinier på øen. Han finder at såvel dysserne
fra yngre stenalder som bronzealderhøjene ligger i rækker i landskabet, og går ud
fra at disse rækker af oldtidsmindesmærker markerer gamle færdselslinier. Det inter-
essante er at de "veje" forfatteren finder fra yngre stenalder, genfindes - med mange
udvidelser - i bronzealderen. Det ser altså ud som om befolkningen har bredt sig ud
til siderne fra de oprindelige færdselsårer.
Ifølge Vilhelm la Cour løber der i yngre stenalder to veje gennem Værløse sogn,
begge i hovedretningen nord-syd og begge tangerende Farum sø. Den østlige af dem
kan spores fra det nuværende Karlebo, vest om Sjælsø over Bregnerød til Fiskebæk,
og derfra op gennem Nørreskov til Kollekolle hvor sporet taber sig, måske fordi alle
oldtidsmindesmærker her er blevet sløjfet. Den vestlige vej kommer fra egnen
omkring Lynge, passerer det sted hvor nu Geddevasegård ligger og går over Dron-
ningholmen - den lille ø ude i Sortemose - og gennem Præsteskov til Ryetgård,
hvor den bøjer mod vest, går tæt nord om Kirkeværløse, og følger den linie som
vejen mod Ganløse nu har. Her forsvinder sporene af den.
Begge veje genfindes i bronzealderen, dog kan den østlige linieføring nord for
Fiskebæk ikke længer påvises, mens den vestlige vej nu kan følges helt ind i Strø
herred. Vejen fra Ryet mod Ganløse findes stadig, men der er kommet en ny vej til.
Den fører fra Ryetgård tæt øst om Kirkeværløse, over Bringe, Målev, Smørumnedre
og Smørumovre til Hove, derfra ud over mosen til Herringløse, og videre i retning
mod Roskilde og Lejre, der synes at have været et kult sted i denne periode. Der er
dog spring i denne vejlinie, men det kan skyldes at bronzealderhøjene er sløjfet mere
grundigt somme steder end andre.
Både i Præsteskov og Nørreskov findes der nogle hulveje der fører ned over bakke-
faldet mod de steder hvor vejene har passeret søkanten. Om dem siger Vilhelm la
Cour at de stammer fra oldtiden. Nok muligt. Men de viser dog sikrere, at der har
gået veje her langt senere, både i jernalderen og den tidlige middelalder, ja muligvis
helt op mod vor tid.
Den gamle vej gennem Præsteskov eksisterer ikke mere, men vejen over Fiskebæk
18