Page 24 - Årsskrift 1972 fra Historisk Forening Værløse

er der stadig, og når De næste gang kører ad den dejlige vej gennem Nørreskov.
tænk så på at her har vore forfædre færdedes gennem op mod 5000 år.
Men selve skoven var der næppe. Langs vejene var der sikkert altid dyrkede
marker, og netop dette forhold bevirkede at vejene ikke blev flyttede, for dengang
som nu ville enhver lodsejer modsætte sig en vejforandring, der kunne komme til at
gå ud over hans dyrkede arealer. Den fordeling af skov og agerland, som vi kender,
stammer fra en forholdsvis sen tid, fra skovreguleringer gennem de sidste to hundrede
år, og de smukke stengærder, der i dag indrammer Nordsjællands skove, blev først
rejst i årene 1780-90.
Om veje og stiers forløb middelalderen igennem ved vi intet, fordi der ingen
landkort findes fra denne periode. De dukker først op umiddelbart før de store
landboreformer i slutningen af det attende århundrede, og viser en vejføring, der i
hovedsagen er den samme som vi har i dag. Dog med visse undtagelser især for
Lilleværløses vedkommende. Dem finder vi lettest på et kort fra 1765 der kom som
bilag til E. Laumann Jørgensen og P. Chr. Nielsen's i 1964 udkomne værk "Nord-
sjællands skove gennem 200 år", og hvis hensigt er at vise statsskovenes udstrækning
i hvad man dengang kaldte Københavns Beritt.
Store- og Lillehareskov vises her som en sammenhængende skov der strækker sig
omtrent op til Lilleværløse. Hele syvstjerneområdet er aftegnet som skov. Der findes
desuden en lille skov mellem Lille- og Kirkeværløse og en større mellem Kirkevær-
løse og Ganløse. Vejene er enten tegnet med en kraftig eller en svag streg, hvad der
vel kun giver mening når stregens tykkelse skal angive vejens betydning.
Vejen gennem ørreskov er tegnet med en kraftig streg. Forbindelsesvejen fra
Kollekolle over Lilleværløse til Kirkeværløse derimod kun med en tynd streg, hvad
der må forundre os, da færdselen mod København allerede på dette tidspunkt må
have været betydelig. Til gengæld er en vej fra Lilleværløse ned over markerne til
Fiskebæk markeret med en kraftig streg. Men denne vej blev lukket ved udskiftnin ..
gen 1775, og da skovgærdet blev rejst blev der sat et aflåset led tværs over vejen,
så den kun kunne bruges som fodsti.
En anden kraftigt optegnet vej - der ikke findes mere - fører fra Lilleværløse
mod Ryetskov. Den udgår fra byens gamle centrum hvor bystævnet lå - ved nord-
enden af "Den røde plads" - og bugter sig ud over markerne til den rammer skoven
lidt syd for det nuværende skovled, bøjer derefter lidt mod syd og bliver oppe på de
høje bakker på sydsiden af Sækken nogle hundrede meter, indtil den går på skrå
ned over bakken og ud gennem den dalsænkning der nu kaldes Dammen. Den fort-
sætter gennem dalen syd for den kendte bronzealderhøj på Ryetgårds mark, følger
samme gårds nuværende markvej og rammer den oldtidsvej der tidligere har været
beskrevet. Denne følges i sit gamle forløb forbi Kirkeværløse mod Ganløse. Inde i
Ryetskov kan man den dag i dag finde den gamle vej som et næsten sammengroet
skovspor, og på generalstabens målebordsblad nr. 8, Ballerup, fra 1897-1900 kan
man skimte hele linieføringen. Skulle man tro kortet var denne vej sognets hoved-
færdselsåre, men det er næppe sandheden. Der er snarere tale om en gammel vej som
trafikken allerede har forladt. I hvert fald nedlægges den under udskiftningen og
erstattes med den nuværende lige vej.

22