Page 29 - Årsskrift 1972 fra Historisk Forening Værløse
P. 29

Vi gik fra Harnborg rried et Sejlskib og lærte til Gavns straks, hvad det er at være
            søsyg i 8 Dag fra vi havde forladt Elben til vi havde paseret England var jeg i ivrig
            Beskæftigelse med at kaste op. Olga maatte døje Søsygen endnu længere, omtrent i en
            Maaned. Bille havde den også, men i mindre Grad. Skibet rullede ogsaa ordentligt i
            den første Tid, da vi i Nordsøen og Canalen havde en frisk Vind med vældige Bølger.
            Paa Englands kyst saa jeg flere Byer som Dover, Brigthon, Falmouth mf. Den første
            Del af Rejsen var temlig kold, men da vi kom syd for England, begyndte det Dag
            for Dag at blive mildere, indtil vi under Sollinien fik det saa varmt, som vi aldrig
            før havde følt det var omkring 40°, og om Natten kom der intet køligt heller, saa
            vi kunne næsten ikke sove, især var det slemt nede i Skibet og flere af Pasagerne
            indrettede dem derfor paa at sove paa Dækket, men dette havde ogsaa sine Ubehag-
            ligheder ; thi under Linien kom der ofte forfærdelig og pluslig Regnskyld som i faa
            Menutter gennem bløder til Skindet. Disse Regnbyger gav derfor ogsaa Andledning
            til morsomme Scener, i det de i deres bedste Søvn bliver vækkede og vare gennem-
            bløde de kom da styrtende ned med deres Tæpper og andet Sengetøj i den største
            Forvirring.
              Varmen tog en Del af igen da vi kom Syd paa, dog var det endnu godt varmt da
            vi naate Cape. -
              Efter at vi den 14de Januar havde tabt Englands Kyst, saa og ikke meget andet
            en Himmel og Hav den øvrige Tid, naar jeg undtager nogle Fisk af og til især Flyve-
            fisk og enkelte Gange nogle store Hvaler og Hajer, dog den 4 Februar saa vi en lille
            St Antonius den nordligste af de Capverdiske øer. Fra denne ø gik vi i syd vestlig
            Retning og var ikke mere en ca 20 Mil fra Sydamerikas kyst gik imellem en ø som
            heder Trinidad og Amerika, men saa entet Land.
              Forplejningen  ombord var meget god eftersom Forholdene ere tilsøs; det værste
            var Brødet da vi stadig maatte døje disse stenhaarde  Kigs. Om Morgenen fik vi
            Kaffe saa megen vi ønskede til Middag Ærter Flæsk, Suppe og Kød, Sødsuppe og
            Fisk, Buding og Kød, fersk Kød havde s i hermetiske tillukede Blikdåser. Smør og
            Sukker fik vi udleveret for en Uge ad Gangen. Om Aftenen fik vi The og alt i gode
            friske Vare. For hele Rejsen havde vi friskt og godt Vand at drikke til at vaske maatte
            anvendes salt Vand. Sundhedstilstanden  var god der døde kun 2 Børn og det ene var
            syg før vi kom ombord i Hamborg og 3 bleve føde.
              I det hele var vi med voksne og Børn 76 Pasager Folk af mange  ationer Tydsker
            Østeriger og Rusere for uden Dansker. Den gde Marts Kl 2 om Eftermiddagen  fik
            vi Caplandet i sigte, og inden Aften var vi nær inde under Land, og der var vældig
            Jubel ombord ved at se det forjættede Land, hvor alle troede, at Guldet laa spredt
            paa Jorden.
              Den rode kom vi først ind paa Redden lige for Byen Cape Town, den ligger lige
            foran Tafelbjerget  et mægtigt Bjærg, der taarner sig op lige bag Byen. Paa Reden
            laa vi et Par Dage før vi kom i Land.
              Vi blev da alle fra Skibet ført hen til et stort Udvandrehus,  hvor vi havde frit Op-
            hold, Hus, Mad og Drikke alt hvad vi kunne ønske. Vore Navne, Haandtering  blev
            da indrykkede i Avisen og i de første Dage kom der Liphavere til Huse. Unge Piger
            gik svært fra Haanden  og enkelte Familier fik ogsaa Plasser, men største Parten
   24   25   26   27   28   29   30   31   32   33   34