Page 26 - Årsskrift 1972 fra Historisk Forening Værløse

Vejen langs skovbrynet til Bagsværd var privat og i endnu ringere tilstand. Den
benyttedes kun af de få mennesker der boede langs med den.
Men man savnede en kørevej til Ballerup, og derfor overtog kommunen straks
efter århundredskiftet en af skovvæsenets veje der fra Syvstjernehus førte gennem
Lillehareskov, forbi Ravnehus, og gennem Egebjergene op til Skovvej mod Ballerup.
Det var en forbedring, men af de små. Det var en omvej at køre og man skulle
dengang op ad den stejle Dyrebakke som hestene ikke kunne lide. Ønsket om bedre
forbindelse med både Ballerup og Farum var derfor levende i Lilleværløse. Den
skulle først komme nogle år efter første verdenskrig.
Fra Kirkeværløse gik som nu en vej over Bunds Bro mod Ganløse, og en anden
over Snarevad Bro gennem Ganløse Ore til Farum, hvor sognepræsten for Farum-
Værløse menighed boede. Ad denne vej kom han kørende om søndagen, og ad den
vej gik børnene fra Kirkeværløse til konfirmationsforberedelse i Farum præstegård.
Det var også vejen til lægen og apoteket i Farum. Var man til fods kunne man
afkorte vejen lidt ved at følge skovbrynet gennem Sortemose til Geddevasen.
En tredie vej førte fra Kirkeværløse i en stor bue ud forbi Hjortøgård og Fugle-
bækgård til Bringe hvor den delte sig. Den ene førte gennem Bringe by ud til Gam-
melvad Bro over Værebroå, og drejede så op over bakken til Måløv. Den anden
førte over Jonstrup til Ballerup. Til de mange gårde der dengang lå på bakken
mellem Kirkeværløse og Bringe kom man ad private veje, der dog også benyttedes
af ikke hjemmehørende folk der skulle til Bringe fordi vejen var en smule kortere.
Hele dette vejsystem blev forstyrret da man byggede Værløselejren i årene 1909-1 I,
og siden Flyvestation Værløse. .
Gårdene og husene i Jonstrupvang er vistnok den del af sognet der sidst blev
udskiftet, og ved den lejlighed blev man kun betænkt med een offentlig vej, og den
førte til Jonstrup. Et gammelt kort viser ganske vist en privat vej som omkring øst-
enden af Søndersø fører op til Lilleværløse, men den blev lukket da Københavns
kommune købte søen i halvfjerdserne, og så havde man ingen kørevej til Lilleværløse
før den nye vej til Ballerup blev anlagt. En stærkt benyttet fodsti var der dog.
Men foruden af disse veje var sognet gennemkrydset af et stort antal fodstier,
ad hvilke der var en betydelig færdsel. Det var jo kun et mindretal af beboerne der
havde hest og vogn, og cyklen fandtes ikke. Derfor gik man på sine ben når man
skulle fra sted til sted, og folk var - set med nutidsøjne - forbavsende dygtige til at
gå. Her er et eksempel. To unge piger havde af deres husbondsfolk fået fri en dag
til at besøge udstillingen i København i 1888 og de havde fået kørelejlighed derind
med en torvevogn tidligt om morgenen. Dagen igennem gik de rundt og så hvad
der var at se på udstillingen, derefter var de ude i byen for at se kongeparret køre
æresrunde i anledning af kongens 25-års regeringsjubilæum. Om aftenen var de i
Tivoli, og derefter gik de på deres ben hjem til Lilleværløse! Fra Bispebjerg og hjem
gik de barfodede da deres nye sko havde gnavet hul på lilletåen. Den ene af dem var
mm mor.
En af sognets mest benyttede stier hed malkestien og forbandt Lilleværløse med
byens overdrev, det område hvor nu Hareskovby ligger, men hvor der dengang kun
boede en halv snes familier. Den begyndte ved Hareskovhvile, fulgte den gamle vej