Page 10 - Årsskrift 1972 fra Historisk Forening Værløse
P. 10
skovbørnehaven og skovdistriktet skulle indsende samtlige fundne mønter til en nær-
mere undersøgelse ved Nationalmuseet. Efter at have fået samlet mønterne sammen
fra de forskellige børns hjem, modtog Mønt- og Medaillesamlingen ialt 23 mønter.
Den 4. maj 1972 svarede ationalmuseet lederen af Hareskov skovbørnehave
således:
"De små regnepenninge af messing, som er fundet i Hareskoven, og af hvilke 23
er indsendt til Nationalmuseet, er alle udført af regnepenningemager Ernst Ludvig
Sigmund Lauer, der arbejdede i Niirnberg i 1790'erne. Regnepenninge kendes fra
mange danske strøfund, men det er ikke almindeligt at finde mange sammen. Det
vil være af interesse for Den Kongelige Mønt, og Medaillesamling, om man kunne
få alle de fundne stykker indsendt, og dette skal også gøres ifølge gældende danefælov.
Finderen er berettiget til en godtgørelse af metalværdien, der jo på det nærmeste
i dette tilfælde er lig nul, men dertil lægger vi en dusør. I dette tilfælde anser vi det
for rimeligt at sende dusøren til børnenes lærerinde, som bedst kan tage stilling til
fordelingen. Samlerværdien af stykkerne er minimal, så dusøren må betragtes som
belønning for indsendelsen. Nogen ejendomsret til fundne mønter har man ikke. De
tilhører alle Nationalmuseet, fordi de betragtes som en vigtig historisk kilde.
Regnepenge brugtes oprindeligt, som navnet angiver, til udregninger på regne-
brædt, men gik senere over til at blive spillemønter og legetøj. Niirnberg var hoved-
fabrikationsstedet i 3-400 år. Leopold II, der ses på det ene stykke, var tysk-romersk
kejser 1790-92. Schwarzenberg, som er fremstillet på en anden, var østrigsk hærfører.
De fleste af stykkerne har et hjelmklædt hoved og omskriften Alex Mag = Alexander
Magnus = Alexander den Store. Det er dog et frit opfundet "portræt"."
8