Page 6 - Årsskrift 1972 fra Historisk Forening Værløse
P. 6

Vi fik senere et tilbud fra vognmanden  (Alfa-bus) om gratis kørsel en anden dag;
                  men det ville blive vanskeligt at samle de samme mennesker igen, og turen blev
                  opgivet.
                    Den 6. og 7. maj var der folkedansere på plænen foran Mosegården. Alene den
                  første dag samledes over  100 folkedansere der. Det var Folkedanserforeningen  Syv-
                  stjernen, der holdt stævne, og det var et festligt islæt for gård og museum. Den sidste
                  dag optrådte de også ved en kirkebasar.
                    En optælling til en statistik viser, at der har været 1776 besøgende sidste år. Heraf
                  tegner foreninger og skoleklasser sig for det halve. Hvem besøger vort museum? - Det
                  gør f. eks. Søndersøskolen, Syvstjerneskolen, Hareskov skole og LI. Værløse skole med
                  flere klasser, men mest 3. og 4. klasser. Ellers kan nævnes Frederiksberg og Lyngby
                  arkæologgrupper,  Værløse søndagsskole, Midtsjællandske  Gårdejere,  Bernadotte-
                  skolen, konserveringsfolk fra Ballerup og den nystiftede Slangerup Historiske For-
                  ening. Herlev-Hjortespring  Historiske Forening, Roklubben Furesø, Pythagoras-orde-
                  nen i Ballerup-Smørum,  børnehaver fra Nørreskov Park, LI. Værløse, Kr. Værløse og
                  Syvstjernen m. fl. F.O.F. i Gladsaxe, L.O.F. i Blistrup, omsorgsklubber, folkedanser-
                  foreningen,  Falkonergårdens  gymnasium,  Lyngby Kontaktklub,  Kennedyskolen  i
                  Gladsaxe, St. Georgsgildet,  16. kreds, Husmødrenes  Fritidsklub, Nørrebro, Værløse
                  F.O.F., Hareskov Lille Skole, Rotary klubben, Toftehøjskolen  i Ølstykke med såvel
                  forældre som lærere. Feature uge, børn fra Syvstjernen og Søndersøskolen. Altså vidt
                  forskellige kategorier i vort museumsbesøg.
                    Ved disse større besøg, f. eks. 60 fra Ølstykke, har der været hjælp af den mere
                  interne arbejdsgruppe  i foreningen,  dvs. de, der er med ved ordning af tingene,
                  registrering, tegning og fotografering.
                    Vi har i årets løb registreret numrene fra 2903 til 3201, altså lige ved 300 numre.
                  Det er den største gaveliste i foreningens historie, og der er grund til at takke for alle
                  disse gaver og den interesse og velvilje, der vises foreningen.
                    Vor registrering foretages efter Dansk Kulturhistorisk  Museumsforenings  regler,
                  og er det system, som bruges af de fleste museer. Vi har benyttet det fra nr.  1600 og
                  frem til nu nr. 3200; men vi er ved at tage fat på den første ende fra nr. I til nr. 1600,
                  hvor vi kun har journaler at gå frem efter. Her er vi i årets løb nået til nr. 750, så
                  vi ser frem til at få vore kartoteker i orden i løbet af 1973.
                    Udgravninger  og undersøgelsesarbejder  har der kun været få af. En gravning for
                  Nationalmuseet  3 uger i Farum Lillevang. På egen hånd har Nationalmuseet  gravet
                  i Lille Hareskov (oldtid). Ved anlæggelsen af golfbanen har ing. Thomsen, LI. Vær-
                  løse, fundet nogle bopladser med redskaber (privat).  En skovbørnehave har i Store
                  Hareskov fundet en del spillemønter, som statsskovrider E. Laumann  Jørgensen har
                  skrevet om i dette årsskrift.
                    Ved et arbejde, der gik ud på at understøtte den vestlige kirkegårdsmur i Kr. Vær-
                  løse, fremkom nogle skeletter, som muren viste sig at være bygget over; kun hoved- og
                  skulderparti lå uden for muren i Kirkelys have. Man må formode, at det tidligere
                  kirkegårdsdige har ligget længere mod vest, og da man bestemte sig til at bygge en
                  ny og bedre mur, har disse grave åbenbart været sløjfede; ingen har vidst, at der lå
                  skeletter. - Ved Jonstrup har vi set på kogegruber.
                  4
   1   2   3   4   5   6   7   8   9   10   11