Page 14 - Årsskrift 1951 fra Historisk Forening Værløse

er den måske - som det efterhånden blev skik - flyttet hen i tårnrummet, og
først i den nyere tid har den fået sin nuværende plads. Den oprindelig 40 cm
dybe fordybning (til neddypning af barnet) er nu dækket af et meget smukt
dåbsfad af kobber (udført i året 1857 af L. Vieth efter tegning af Lorenz Fri::ilich).
Langs skibets langsider står stolerækkerne adskilte af en midtergang. De nu-
værende stole er fra 1916 og er rødmalede. Stolegavlene er enkelt udskåret og
malet i lyse farver. Stolene fra før 1916 var ved midtergangen forsynet med lyse-
stager til levende lys, der leverede lyset ved gudstjenester om aftenen og ved
højtidelige lejligheder. Der er 150 siddepladser. Stolene i højre side (mod syd -
mandssiden) er forsynet med knagerækker (til mændenes hatte) ; dette vidner om
den tid, for endda ikke så længe siden, da mændene altid sad i højre og kvin-
derne i venstre side af kirken.
Gulvet under stolene er af træ og hævet ca. 15 cm over gangen; det øvrige
gulv i gangen er af fliser, belagt med tæpper. I midten af hver krydshvælving
hænger en stor messinglysekrone med 16 elektriske lamper, formet som levende
lys; ved sidevæggene er der fire lampetter a tre lys, to ved hver langvæg. Ved
indgangsdøren findes to indsamlingsbøsser af messing. Før 1916 sad der et par
indsamlingsbøsser på den nordre stolerække midt for indgangen.
U nder prædikestolen er degnestolen, der bærer års-
tallet 1916. I denne fandtes tidligere en gammel ind-
samlingsbøsse, en skuffe af træ, en såkaldt »pengetavle«,
der anvendtes til ombæring i kirken ved indsamlinger.
På skibets nordvæg ses en udskåret egetræstavle fore-
Gammel indsamlingsbøsse.
stillende Den hellige nadver. Dette meget smukt skårne,
barokke arbejde er en fylding, sikkert postamentfeltet, fra en gammel altertavle
fra 1625-50. Selve egetræsrammen, hvori det 33 X 104 cm store felt er indsat, er
af nyere dato. På væggene hænger fire nummertavler, hvoraf de to stammer fra
o. 1850, og de to andre er nyere kopier.
Skibets østvæg, triumfvæggen, er næsten helt optaget af indgangsportalen til
koret, korbuen eller triumfbuen. Selve buen har romansk præg og er på over-
gangen mellem bueslag og karm forsynet med en meget enkelt profileret frise
(»kragsten«). Triumfvæggen bærer ikke spor af nicher til sidealtre (fra den katol-
ske tid), men der er ingen tvivl om, at de har været der, ligesom de ses i den
nærliggende Måløv kirke, der er ført tilbage til sit oprindelige romanske indre.
Skibet er 15 m langt og 9 m bredt.
I kirkens kor er gulvet hævet ca. en halv meter over det øvrige kirkegulv.
Loftet dannes - som nævnt - af en krydshvælving fra 1400'rnes første del. I ribbe-
krydset i hvælvingens top hænger en ottearmet lysekrone. Rummet får lys gen-

12