Page 10 - Årsskrift 1951 fra Historisk Forening Værløse
P. 10

med trappestik og spærstik den skønneste, idet den vestlige taggavl er meget
                  simplere dekoreret.
                     Tårnet er i tre stokværk, hvoraf det nederste udgør en del af kirkerummet og
                  står i forbindelse med skibet gennem en spidsbuet arkade, smykket med krag-
                  bånd, en rundstav under en hulkant. I dette stokværk er den vestligste halvdel
                  af gulvet hævet ca. 1 meter over kirkens øvrige gulv og forsynet med rækværk
                  mod skibet. Dette såkaldte pulpitur stammer fra 1749 (bygget af snedker Jens
                  Christensen, Værløse), efter at det tidligere pulpitur var sunket sammen under
                  jubelfesten for den oldenburgske kongeslægts 300-års jubilæum i 1748. På pul-
                  pituret står kirkens godt hundrede år gamle orgel.
                                          Orglet er bygget af en orgelbygger Olsen og har eet
                                      manual, seks registre (stemmer), der rækker over fire okta-
                                      ver. Der findes desuden et anhangspedal, der spilles med
                                      fødderne; men der er ingen særlig stemme hertil. Orglet
                                      er forsynet med crescendo-anordning  (svellesystem ) til re-
                                      gulering af lydstyrken. Orglets piber, hvoraf der er 294,
                                      forsynes med luft fra en bælg, der betjenes af en bælge-
                                      træder.
                                          Et gotisk vindue mod syd og vest giver lys til denne

                   Værløse  kirkes  orgel.  del af kirkerummet. Loftet udgøres af en smukt udformet
                                      krydshvælving, der i hjørnerne støtter sig på kraftige sok-
                  ler; fra soklerne strækker sig ribber op mod hvælvingens top, hvor der i ribbe-
                  krydset findes et topkvadrat af kridt med cylindrisk nedhæng, på hvis underside
                  der i relief er skåret en seksoddet stjerne. Ribberne afsluttes forneden i hvert
                  hjørne af konsoller, der er udformet som mandshoveder mod syd og kvindehoveder
                  mod nord - måske betegnende kvinde- og mandssiden i kirken. De vestlige
                  hoveder er de bedst udformede. 0stvæggen er forsynet med spidsbuet skjoldbue,
                  mens vest- og sydvæggens blændinger helt optages af vinduesnicherne  og kun
                  markeres ved rundstave.
                     Mod nord findes uden på tårnet en tilbygning med opgang til tårnets andet
                  stokværk ad en smal, muret vindeltrappe. Døråbningen er fladbuet, men findes
                  i en spidsbuet blænding. Oven over døren er murværket prydet af en »rullefrise«
                  og en »savtakfrise« (se ill. s. 9) .
                      I tårnets andet stokværk ses krydshvælving ens fire kupler. I skibets gavl, der
                  består af kampesten, findes en råt udhugget indgang til skibets loft, hvor man
                  ser bjælkekonstruktionen,  der bærer taget, de otte kupler fra skibets to kryds-
                  hvælvinger samt de før omtalte afskårne bjælkeender. Endvidere ses de ligeledes
                  før omtalte rester af kalkmalerierne på skibets langvægge fra o. 1250-1300. Fra

                  8
   5   6   7   8   9   10   11   12   13   14   15