Page 9 - Årsskrift 1951 fra Historisk Forening Værløse
P. 9
præsts, Peder Jensøn Birckerod, der tillige med sin hustru, Kirsten Andersdatter,
blev begravet d. 29. april 1673 (de var begge døde på samme dag). Desuden er
der begravet flere præster og præstekoner samt et par mere borgerlige folk, en
skovrider og en amtmand. Alle ligstenene fra kirkens gulv er nu rejst op ad
væggene i koret eller uden for kirken på skibets sydmur for en enkelts vedkom-
mende. Enkelte findes i våbenhusets gulv. (Jeg håber at kunne behandle disse
begravelser og ligsten i et kommende årsskrift. )
Til den oprindelige kirke er der sent i middelalderen sket forskellige tilbyg-
ninger, som tidens skik var. Allerede o. 1200-1300 (unggotisk tid) er vindues-
lysningernes form ændret til spidsbue (gotisk stil). I 1400'rnes første del er tårnet
antagelig blevet bygget, og koret er blevet forsynet med krydskvælving. Våben-
huset er sikkert fra 1600'rne, i hvert fald væsentligt yngre end tårnet.
Vi vil nu i det følgende gennemgå kirkens enkelte dele. Desværre vil artiklen
blive for lang, hvis kirkens inventar, klokkerne og kirkens præster skal udførligt
omtales; men jeg håber på at få lejlighed hertil i en kommende artikel.
UIIIiI1IIJI1I[J I,q 1600'rl1(>,
Q/
::~,~.::;:;~:nyC"/"e cWro.
Kirkens grundplan.
Tårnet er opført i vest af røde munkesten og flækkede, råt tilhuggede kampe-
sten (granit) i grunden, men uden sokkel; hist og her i hjørnernerne ses en enkelt
frådsten. Bygmesteren har anvendt det såkaldte »munkeskifte« - 2 løbere til
1 binder (se ill. s. 9), og tårnet er opført i gotisk stil - middelalderens byggestil -
hvilket ses af de udprægede gotiske trappegavle samt af vinduerne og glamhul-
lerne; af disse sidste er der to til hvert verdenshjørne. Trappegavlene har syv
kamtakker, og den østlige gavl er med sine syv stavværksdelte høj blændinger
7