Page 4 - Årsskrift 1951 fra Historisk Forening Værløse
P. 4

I årets løb



                      Historisk forenings generalforsamling afholdtes d. 3. marts 1951.
                     Valgene var genvalg.
                     Efter generalforsamlingen var der foredrag af Farums kendte lokalhistoriker,
                  gårdejer Karl Larsen, Solvang. Karl Larsen fortalte om sit arbejde med at ud-
                  rede sit sogns historie. især omkring udskiftningstiden, og fremdrog ting fra den
                  gamle sognefoged Lars Nielsens dagbog, der er skrevet sidst i 1700-tallet. (Lars
                  Nielsen var sognefoged i Farum og boede i Stavnsholt.)
                     Dagbogen fortæller meget interessant om, hvad man dengang kunne få for sine
                  penge, og hvilke midler en jævn bonde rådede over. Et fint historisk dokument.
                      Igennem forår og sommer har foreningen haft gravearbejder  igang. Først i
                  Lille Værløse på hr. slagtermester Kondrups ejendom kaldet Klosterhuset.
                     Vi var blevet gjort opmærksom på, at der ofte blev fundet munkesten og gamle
                  potteskår på marken ved huset.
                      En undersøgelse gav til resultat, at der blev gravet en kampestenssat kælder
                  frem. I jordfylden fandtes en del skår af kakler, lerpotter, porcellæn og fajance
                  samt rester af lerstampede vægge.
                      Fra Nationalmuseet havde vi besøg af flere forskere, bI. a. af dr. Axel Steens-
                  berg, der er ekspert i gamle bøndergårde.
                     Dr. Steensberg udtalte, at kælderrummet med sin tre fags bredde viste os, at
                  det var en betydelig gårds rester, vi stod overfor, måske byens daværende største
                  gård fra 1700~tallet.
                     Det endelige resultat af udgravningen foreligger dog ikke endnu, idet nogle
                  arkivstudier og flere prøvegravninger i terrænet mangler.
                      I Kirke Værløse er der også blevet gravet i sommer,og heller ikke dette arbejde
                  er afsluttet. Her meddeles lidt om fundet.
                      På gårdejer Chr. Mathiesens gård Annexgården fandt gårdens forpagter, Viggo
                  Andersen, nogle potteskår ved at grave et gammelt æbletræ op.
                     Ved yderligere gravning kom skår af kakler, jydepotter, lerfade og kridtpiber
                  for dagens lys. Stedet har sikkert været losseplads en tid lang, og sandsynligvis
                  stammer tingene fra den gamle præstegårds tid før 1700. Sagernes form og art var
                  omtrent det samme som ved Lille Værløse-kælderen.


                  2
   1   2   3   4   5   6   7   8   9