Page 18 - Årsskrift 1951 fra Historisk Forening Værløse

Dette var gennemgangen. Helt forståelige for et nutidsøre er navnene næppe,
men en del af dem kan man vel oversætte til det sprog, man bruger i dag. Et
navn som Flintebiers Aas ligger ligetil: En højderyg i landskabet kendetegnet
ved mange flintesten. Et navn som Refue Graus Aas må være Rævegravsåsen. Byls
Krog kan være Bøllekrogen, stedet hvor planten eller busken Bølle gror (en busk,
der bærer frugt i lighed med tytte-, trane- eller blåbær). Det kan også være Bølle-
krogen, et sted, hvor bøller (voldsmænd) holder til. Og endelig kan det være en
forvanskning af Byledskrogen, d. v. s. krogen ved byens led. Grud Ager er sikkert
Grusageren, et sted hvor groft grus var fremherskende (man har dette udtryk
flere steder i landet). Røyels Ager er mere vanskelig at komme i lag med, men
sandsynligvis må ordet stamme fra verbet at røgle, at stable, et sted hvor man
tørrede tørv i røgler. Muligvis kan det også udledes af navneordet ryg, altså en
særlig højrygget ås.
Mange af de nævnte marknavne er imidlertid meget vanskelige at tyde, men
denne lille artikels opgave er heller ikke at skaffe klarhed på dette punkt, da
den så let ville blive en større afhandling. Opgaven er at rette forespørgsel til
Lille Værløses beboere for at få at vide, om nogen kender disse navne brugt i dag,
og om nogen kender stedet, hvor markerne har ligget.
Desværre har vi ikke fra Lille Værløse - som fra Kirke Værløse og Bringe -
kort fra før udskiftningstiden, hvor disse marknavne er afsat. Det ville derfor
være af stor betydning, om vi kunne få navnene på Lille Værløse-kortet.

Karl K. Nielsen.

16