Page 16 - Årsskrift 1951 fra Historisk Forening Værløse
P. 16

Uden om hele kirkebygningen går hele vejen rundt en ca. en meter bred
                  brolægning.
                     Til kirken hører en nu overmåde smuk, velanlagt og velplejet kirkegård, en
                  gammel og en ny del. Den nye del mod vest blev lagt til den oprindelige kirke-
                  gård i 1869-70, efter at jorden var købt fra gårdejer Jacob Pedersens ejendom.
                  Lighuset, opført i gotisk stil, er opført 1886-87 og kirkens brændsels- og nød-
                  tørftshus i 1927. Hele kirkegården er omgivet af en hvidtet munke- og kampe-
                  stensmur tækket med tegl.
                     O. 1300 tilhørte kirken (og byen) Roskildebispen. Egnen var i det hele taget
                  stærkt tilknyttet Hvideslægten, som bI. a. ejede »Knardrupgård«.  I 1571 blev
                  den henlagt under Københavns  Universitet  (til en teologisk professors under-
                  hold), og herunder forblev kirken, indtil den 1. oktober 1934 overgik til selveje
                  under menighedsrådets  forsorg, efter at Universitetet  fultud havde istandsat
                  den.
                     At den gamle, smukke kirke aldrig vil blive ført delvis tilbage til dens oprin-
                  delige skikkelse indvendigt, er vist givet. Dette er jo ellers sket med en del af de
                  gamle kirker, f. eks. den nærliggende Måløv kirke. Men Værløse kirke mangler
                  desværre de smukke og ejendommelige kalkmalerier, som i de andre kirker har
                  fristet til en restaurering i romansk skikkelse.
                     At dette synspunkt også deles af kirkens mænd ses af provst Wagners bemærk-
                  ning i kirkesynsprotokollen 15. nov. 1932. Han skriver bI. a. »....  Kirken kan
                  ikke ventes at ville blive ført tilbage til sin oprindelige Skikkelse.«
                     Som vor gamle kirke er nu, fremtræder den også i en meget smuk skikkelse.
                  Den er ikke stor og dens udsmykning ikke pralende, men dens enkelthed passer
                  til landsbyen og landet, og vi må have lov at håbe, at eftertiden også vil værne
                  om de historiske værdier, som sognets ældste bygning rummer.
                                                                         Knud Nielsson.







                    Foruden  egne undersøgelser  af kirken er nedenstående  forskningsmateriale  anvendt  til arbejdet:
                  Kirkebøgerne  for Værløse Kirke og Sogn. (Landsarkivet).
                  Synsprotokoller  1799-1839, 1840-79. (Landsarkivet  ) .
                  Beskrivelse over den af Kjobenhavns  Universitet  tilhørende  Kirke Værløse  Kirke, optaget  af
                    Hoffmann  og E. Hansen,  1861.
                  S. A. Claudi-Hansen:  Undersøgelsesberetning  fra Værløse Kirke, dat. efteråret  1911.
                  Nationalmuseet  (udg.).  Danmarks  Kirker,  III, bind 1.
                  Poul  [ørlund og Egmont  Lind:  Danmarks  romanske  Kalkmalerier.
                  M. Mackeprang:  Døbefonte.
                  Thure  Hastrup:  Vore gamle Kirker.

                  14
   11   12   13   14   15   16   17   18   19   20