Page 12 - Årsskrift 1950 fra Historisk Forening Værløse
P. 12
JONSTRUP VANDMØLLE
Af kommunelærer Knud Nielsson.
(egne tegninger)
l Jonstrup by lå i ældre tid en vandmølle. Vandmøllen lå ved Værebroå
på det sted, hvor landevejen Bringe-Jonstrup skærer denne. Inden landevejen
Jonstrup-Kirke Værløse blev fØrt over Fælleden i begyndelsen af krigsårene,
kunne man endnu, når man kom fra Bringe over åen, på venstre side af
vejen se en sænkning i terrænet, der viste, hvor den tidligere mølledam
havde ligget, den dam, hvor vandet opsamledes fra åen og lededes,. reguleret,
ind i møllen. Nu er også dette spor delvis udslettet, ligesom en af de gamle
møllebygninger måtte nedrives ved vejenes regulering.
Hvornår møllen blev anlagt, vides ikke bestemt, men det er antagelig
sket i 1500'rne. Måske hører den til de vandmøller, der blev bygget efter
Valdemar Atterdags bud i midten af 1300'rne; man ved det ikke. FØrst i
begyndelsen af 1600'rne har man sikre beviser for dens eksistens - eller
rettere »ikke-eksistens e: for den 7. januar 1614 indberettede ridefogeden til
slotsherren Carsten Friis, at Jonstrup mølle var nedbrændt »og møllestenen
brændt helt i sønder«. MØlleren Christoffer Lauridsen havde mistet alt, hvad
han ejede, hvorfor han (mølleren) ansøgte kongen om »at anse hans arme
Lejlighed og lade MØllen genopbygge og forsyne med Sten, Kværn og andet
T'ilbeher, dog alt med saa ringe Bekostning som muligt, samt at fritage
MØlleren for et Aars Landgilde«. MØllen blev genopbygget og forsynet
med kværne. Da Jonstrup by var brændt i året 1605 og nu blev nedlagt,
regnedes mellen for at høre til Bringe by.
MØllen havde gennem tidernes lØb adskillige ejere. Fra 1665 ejedes den
således af en rådmand i KØbenhavn, Claus Iversen RaHn. Da RaHn døde
1669, arvede kebmand Claus Sohn møllen. Sohn kunne imidlertid ikke klare
den i Økonomisk henseende og måtte i 1683 pantsætte den til kgl. Captain
Henri de Fiseher. Denne solgte møllen igen til Henrich Brach, der forpagtede
den bort til en Palle Christensen for en årlig afgift af 50 Rdl. og en otting
smør, 1700 solgtes mølleri til en kgl. skovridder JØrgen Lesbierg. Denne
istandsatte møllen, der efterhånden var blevet ret forfalden; mølledam og å
var tilgroet, mølleværk og bygninger faldefærdige. Ofte måtte møllen stå
stille på grund af vandmangel. Lesbierg tænkte endog på at opføre en vind-
10