Page 9 - Årsskrift 1950 fra Historisk Forening Værløse

FØlger vi fØrst vejen mod Lilleværløse et kort stykke og drejer så mod
nord ind over Lundsgårdens marker, er vi på en vej, som en række nu sløjfede
heje angiver at være fra bronzealderen. Helt oppe ved sydsiden af Præste-
skoven ligger det sidste synlige minde om denne vejstump. en noget miserabelt
bevaret gravhøj. Går vi så ind i skoven, får vi straks kontakt med en vej, der
er stenalderfolkets værk. Ikke langt fra skovbrynet ligger det dejligste minde
fra begyndelsen af yngre stenalder, en dysse lagt af fire sten med en overligger.
SØger vi så ned mod Farum sø, kommer vi ud for noget meget interessant.
Ligegyldig hvilket af de mange hulvejsspor gennem grantykningen vi fØlger,
kommer vi forbi endnu en dysse og havner nede ved søens bund på eet og
samme sted. Det er altså en vej med syv forskellige hjulspor, der Iører samme
steds hen, og vi kan tænke os den opstået på den måde, at man først har
fulgt det ene spor. Efterhånden har den skramlende kærre ædt sig så langt
ned i jorden, at hjulakslen er kommet i klemme mellem de skrå sider af vejen,
og det har så været umuligt at bruge den længere. Så har man taget fat lige
ved siden af, og således videre. Ud for det sted, hvor sporene samler sig, J;ar
man søgt videre nordpå. u er her mose, men lige i midten af den ligger
Dronningholm, med tydelige spor af flinteaffald, der angiver, at man har
lagt vejen over den. På den anden side Dronningholm og mosen har vejen
passeret jættestuen på Gretesholm og er fortsat videre nordover i den retning,
som 4 nu sløjfede stengrave på Gedevasegårds mark angiver. Her må have
været bebyggelse gennem lange perioder i både yngre stenalder og bronzealder,
for på de sandmuldede banker langs MØlleåen fra Gretesholm til Gedevasebro
ligger redskaber af flint og affald strøet over markfladen. Jættestuen, bygget
engang som fælles begravelsesplads for en bygd, antyder også, at et landsby-
samfund har holdt til her i nærheden.
Inden vi svinger mod vest over Gedevasebro, må vi lige have noteret, at
vejen fra Gretesholm og nordover har fortsat lige til Lillevangsgården, om-
kring hvilken der forhen har grupperet sig en større samling dysser fra sten-
alderen. Måske er den sluttet af her i stenalderen, men i den efterfølgende
bronzealder er den fØrt videre ind i Farum Lillevang, hvor der endnu er
de tydeligste spor af bebyggelse i en samling høje,
Men det var vestover vi skulle, over Gedevasebro. Ordet vase er et æld-
gammelt navn på et vadested, og der kan ikke være tvivl om, at allerede
stenaldermanden har krydset MØlleåen her, hvor dalen snævrer sig ind fra
begge sider. At han så har fulgt Melleådalens stejle sydskrænt vestover til
Hestetangen, det kan der ikke herske mindste tvivl om, for han har med
rund hånd strøet sine redskaber på skrænterne. Straks på den anden side

7