Page 11 - Årsskrift 1950 fra Historisk Forening Værløse

gående endemoræne. Det er derfor den ligger så mærkeligt, omgivet af mose
og sø til næsten alle sider. Den vindomsuste. golde sandknold var der ingen,
som Ønskede at leve på. Men nede ved dens fod i Borup sø kom der ca. 6000
f. v. t. en flok jægere og slog sig ned. Her anlagde de en boplads og fandt
fØden ved jagt og fiskeri. Det er nogle sære primitive redskaber af flint, ben
og hjortetak, de har haft. Allerede på dette tidspunkt har vel Knardrupbakken
været delvis bevokset med fyrreskov, men vi skal flere tusinde år længere
frem i tiden, fØr vi har beviser for, at mennesker har levet her. Det sker
fØrst omkring 2500 f. v. t., da en flok bønder anser stedet for egnet til dyrkning
og anlægger deres landsby her, og stedet var ganske godt valgt. Når man med
en sleben Hintøkse skal fjerne skov og med gravestok gØre jorden tjenlig
til dyrkning, så må man finde den lette, sandblandede jord, og det var der
jo nok af på bakken. Desuden var man nær vand, og da vandet næsten om-
klamrede bakken til alle sider, så var stedet også let at forsvare. Det er
de udgravninger, som nu [inder sted, der fortæller alt dette. Vi kan også
danne os et billede af husets opbygning og udseende. Formen er aflang fir-
kantet, ca. GX3 meter. Til de tre sider har der indvendig været rejst en
grenfleuet væg med stol per gravet ned i sandet. Til støtte for denne spinkle
væg har man udvendig lagt en syld af marksten og ovenpå denne stablet
en svær mur af græstørv. Det meste af den fjerde side har manglet, for her
har man haft ildstedet. En dag har man forladt landsbyen, uvist af hvilken
grund, og siden da har bakken ligget ubeboet hen. Men omkring år 500 f. v. t.
har bakken fået betydning som egnens kultplads. Her, hvor der er den videste
udsigt til alle sider, har man foretaget hesteofringer til den livgivende solgud.
og bålene har flammet. Senere igen, omkring år 300 f. v. t. har bakken så
fundet. anvendelse som begravelsesplads.

Vi forlader nu denne besynderlige bakke, der rummer så mange minder fra
oldtiden, og seger tilbage til Kirkeværløse ad samme vej, som vi kom. Men
vi havde mest lyst til at vandre gennem den brede dejlige dal, der forbinder
Knardrupknolden med byen, for alt her virker umiddelbart tiltrækkende.
Det er, som en højere magt har taget en pose fuld af huse og strøet dem ud
over dal bunden uden mindste fornuft.
Så slutter vi af med en tur sydover. Ind over flyvepladsen har vejen uden
tvivl gået. Her har været en stribe høje fra bronzealderen, og her passerer
vi atter en gravplads fra jernalderen, inden vi i en stor bue drejer mod Øst
til Bringe by. Navnet er interessant, fordi det antyder, at denne by måske
er den allerældste på hele egnen.
Knud A. Larsen.

9