Page 7 - Årsskrift 1950 fra Historisk Forening Værløse

VEJ OG BYGD / FORT/DS DAGE

Af cand. mag. Knud A. Larsen.

Når man sådan, den ene dag efter den anden, tramper rundt på samme
egn, bliver man dus med den. Navnlig når man netop har sat sig som mål at
lære dens tilblivelse og historie nærmere at kende. Det er gået sådan med mig
og egnen omkring Kirke Værløse. Den er vel hverken smukkere eller mere
særpræget end nogen anden del af Danmark, og dens historie ikke mere
interessant end så meget andet. Men alligevel, når man Iørst har levet sig
ind i den, så er den noget helt for sig selv. Den brede Mølleådal, indrammet
af skov og sø, mosedragene om Borup sø, Søndersøs blanke vandflade, Bunds-
åen og Værebro å, der bugter sig på en sådan måde, at det har sin vanskelig-
hed at finde ud af, hvem der er hvem, det er altsammen træk, der giver
egnen sit særlige præg. Og så de mange bakkeknolde. der giver landskabs-
billedet lys og skygge. Ind imellem smutter de krogede veje, trampet til
engang al oldtidsbonden. Nu er det de kattespindende automobiler, der med
et bredt dollargrin leger kispus med landskabet, for tusinder af år siden var
det stenaldermanden. der ad de samme veje knirkede afsted med sin kærre.
Det giver egnen historisk perspektiv. Det er ikke stormands dåd, der har
skabt egnens historie, det er det stille, rolige virke af menigmand gennem
utallige århundreder.
Nu er det ikke værd at overdrive, for det er ikke alle sognets veje, der
skylder oldtidsbonden sin oprindelse, og andre, han har fulgt, eksisterer ikke
mere. Det er fortidens grave og høje, der stadig ligger som varder og fortæller
i deres tavse sprog om vej og bygd i oldtidens verden. Lad os følge dem og
sammen finde frem til de steder, som man valgte sig som bosteder. Det bliver
måske kun et ufuldkomment billede, for den arkæologiske undersøgelse af
egnen er ikke nær afsluttet og vil vel næppe blive det nogensinde, for stadig
vil ploven og spaden vælte minder fra oldtiden op af mulden og mosen. Det
vil også være nødvendigt, for at få et så fyldigt billede som muligt, at se lidt
stort på sognets grænser.
HØjt på bakkeknolden står Værløsemagles kirke som det markante monu-
ment, der forbinder nutid med fortids slægter. Her tager vi vort udgangspunkt.
Kirken er vel næppe ældre end det 12. århundrede, men byen, den værner,
er blevet til meget fØr. Langt tilbage i jernalderen må den være grundlagt,
men endnu ligger sikkert dens oprindelse skjult for os under nutidens byg-
ninger. Byer med endelsen -løse er nogle af de ældste i landet.

5