Page 10 - Årsskrift 1950 fra Historisk Forening Værløse

Gedevasen må jorden have tilfredsstillet stenalderbondens krav til dyrkning,
for her er fundene af flintredskaber, skrabere, flækker og forskellige slebne
Økser så omfattende, at vi kan gå ud fra, at der har har været en bygd på
stedet.
Der findes næppe noget dejligere sted langs hele ;\IØlleåen end der, hvor
vejen ved Hestetangen krydser åen. Men vi er jo ikke taget på tur alene for
at nyde naturen. Formålet er jo at spore fortidens veje, og vi konstaterer atter,
at vi befinder os ved et vadested af stor ælde. Nordover, op gennem den
stejle skrænt, tegner sig en hulvej ganske tydeligt, og dens hØje alder angives
af, at den går tæt forbi en dysse fra stenalderen. Sydover, ned gennem Canlese
Orned tegner sig vejen også ganske tydeligt ved en række stenalderbegravelser.
Den Iører os over Snarevasebro; igen et gammelt vadested, og tilbage til
Kirkeværløse. Men inden vi kommer ud af skoven, ber vi lige bemærke, at
en række grave både fra sten- og bronzealder tegner en vej, der peger op
mod den vestlige ende af Bastrup sØ.

Fra Kirkeværløse søger vi denne gang vestover. Der er intet besvær ved
at finde oldtidens spor, vi skal simpelt hen Iølge vejen, som den i dag
bugter sig rundt mellem dal og bakke. Der findes næppe andre steder i
landet et vejstykke. der i den grad er tilpasset landskabets former. Der er
næppe mere end 100 år siden, at en række af kuplede bronzealderhøje og
storstensgrave fra stenalderen stregede dette stykke vej af i landskabet. I ti er
der så lidt tilbage, men den prægtige dysse på Bundsagergårds mark, kort
efter at vi har krydset Bundsåen. skaber dog den uforklarlige kontakt mellem
nutid og fjern fortid. Et lille stykke længere fremme på samme gårds
mark må der på overgangen fra sten- til bronzealder have ligget en boplads
fra vejen og ned til Bundsåen. Her er jorden tæt bestrøet med affald fra
flintarbejdet, og fund af fint forarbejdede skrabere, segl og dolke er ikke
ualmindeligt. Hvor vejen helt mod vest deler sig i flere, har vi stadigvæk
Brudehejene. den sids-e rest af en klynge karakteristiske bronzealdergrave.
der dels antyder en boplads' beliggenhed, dels peger mod nord over Oandløse
til Bastrup søens vestende.
Vi er nu kommet vel langt udenfor sognet, men vil dog, forinden vi sØger
tilbage, slå en smut sydover til Knardrup galgebakke. Navnet er sikkert falsk
varebetegnelse, for vi har slet ingen historiske beviser for, at den har fundet
anvendelse som rettersted. l\Ien der er så meget andet, der gØr den interessant.
Geologerne kan fortælle os, at engang mod slutningen af istiden standsede
den mægtige isbræ, som jo er ophavet til hele egnens markante konturer, op
her et stykke tid og aflejrede bakkeknolden som en del af en nord- syd-
8