Page 15 - Årsskrift 1950 fra Historisk Forening Værløse

Med tilstrækkelig Vand kan MØllen male 6 Skpr. Sæd i Timen; men i
de fire Sommermaaneder mangler den for det meste Vand. Den ligger to en
halv Mil fra Kjøbenhavn.e
Det lader i det hele taget til efter de få beretninger, der findes om møllen,
at åen er blevet fattigere og fattigere på vand. ] oh. Phil. Hage siger således
i 1839 i sin »Beretning over Kjobenhavns Arnt«: »Den halve Del af denne
Bys (Bringe by) Enge, der ere dens Rigdomskilde, vilde kunne sættes ved
dette Aaløb (Værebroå) under Vand, når den ved ]onstrup liggende Vand-
mølle maatte nedlægges, hvilket sandsynligviis, siger Indberetningen, vil ske,
da den som Vandmølle er anlagt for meget på det tørre.« - Dette sidste, der
smager lidt af en vittighed, var uden tvivl alt for sandt. MØllen havde kun
lidt at bestille, og når den endelig fik korn at male, kunne den ikke på grund
af vandmangel - en kedelig ting for en vandmølle. Vandmanglen er i den
sidste halvdel af 1800'rne tiltaget stærkt, særligt efter at KØbenhavns Vand-
forsyning begyndte at bore store og dybe boringer rundt om Søndersø for ca.
70 år siden. Vandstanden er da sunket så meget, at vandstrømmen i åen har
været for svag til at drive en vandmølle. Denne er derfor blevet nedlag og
afløst af en vindmølle, der var blevet bygget på en bakkeskråning- syd for
vandmøllen og vest for vejen ]onstrup-Ballerup. Vindmøllen var i brug i
mange år og fik sin vigtigste drivkraft fra vestenvinden, der kom susende
gennem ådalen. Efterhånden fik den mindre og mindre betydning. Den havde
også fået en konkurrent i den af Kirke Værløse kros daværende ejer, Schultz,
byggede vindmølle på Kildebakken i Kirke Værlese o. 1865~·) ]onstrup vind-
mølle stod til omkring århundredeskiftet. Den findes således på et fotografi
af ] onstrup fra 1898. Efter 1900 stod den et stykke tid uden vinger og blev til
sidst nedrevet. Nu ses kun den lille hø], kaldet -Mellehøjen«, hvorpå den
har ligget. HØjen er bevokset med et par hyldetræer. og det er vel kun et tids-
spørgsmål, hvornår den overplejes og forsvinder.
Vandmangelen i Værebroå er i vore dage tiltaget. Om sommeren er der
kun lidt vand, og om vinteren er det kun en stor bæk, der langtfra kan drive
en vandmølle. Af vandmøllen er der nu kun en af de grundmurede, teglhængte
bygninger, der nævntes i S_ Sterm's beretning fra 1836, tilbage. Indtil vejene
reguleredes stod - som nævnt - endnu en, antagelig selve møllehuset, men
også den måtte vige for tidernes krav. Selve møllehuset og møllen er der
intet tilbage af udover et par brudstykker af en af møllestenene, der nu fun-

") En vinternat i 1928 løb denne mølle løbsk og brændte.

13