Page 15 - Årsskrift 1949 fra Værløseegnens Historiske Forening

forbindelse med andet gravgods, og den kunne derfor ikke med sikkerhed da-
teres.
Den blev fundet år 1835 og bar indskriften hariso, hvilket er tydet som et
mandsnavn. Runerne var af urnordisk karakter.
På Værløse fibulaen stod indskriften efter konserveringen meget klart og
tydeligt, også her var runertie urnordiske, det vil sige de ældste man kender.
På sten findes ikke indristede disse tidligere runer, men der findes urnordiske
runer på mønter (de såkaldte brakteater), spydblad, sværddupsko og endelig
fandtes de på guldhornet fra Gallehus. (Guldhornene blev stjålet 1802).
Måske det her ville være på sin plads at oplyse, hvad en brakteat er.
En brakteat er et hængesmykke ; en efterligning af sydlandske mønter eller
medailloner, de er af guld og kun stemplet og udsmykket på den ene side, de
bæres som smykke i en øsken. Måske har de været brugte som amuletter. Der
er fundet ca. 600 i Danmark. Værløse fibulaen, der findes udstillet i en fri-
montre i een af jernaldersalene på nationalmuseet (beskrivelse og tekst i vin-
lysning) bar indskriften: ALUGOD.

.

Værløse fibulaen inalurlig slorrelse. Man skønner af billedet at indskriften
er påført efter ornamentet. idet den sid st c rune er ved at gå ind i hagekorset.
Den første stavelse alu mener runekyndige er et trylleord; et værneord. Der
findes en halv snes brakteater med denne indskrift. En runeforsker mener, at
det er en magisk runeforbindelse uden sproglig mening, for det findes nemlig
også stavet lua, altså omvendt. Stavelsen oversættes iøvrigt som øl.
Ved de fleste brakteater findes som regel et ord eller en stavelse foran alu,
men disse kan næsten aldrig tydes. Dels er brakteater ofte meget slidt, dels er
bogstaveringen helt uden mening, sikkert er det magiske tegn som ingen har
skullet kunne tyde. Der findes jo, som det hedder i overleveringen, runer som
ingen kan råde.

15