Page 11 - Årsskrift 1949 fra Værløseegnens Historiske Forening

8,3 mill. om året, så bliver der alligevel underskud! « Hertil må svares, at
oplandet for kilderne ved Søndersø strækker sig langt uden for kommunegræn-
serne, og så er der alligevel balance. Men det tager tid, for denne vandmængde
synker ned i kalkens vandførende lag; omtrent et par år går der vel.
Oven på kridtet hviler så alt det materiale, isen bragte ind over stedet her.
Mange andre steder i Danmark findes mellem kalken og istidsdannelserne aflej-
ringer fra den periode, der kaldes tertiærtiden, f. eks. grønsandskalken, der fin-
des fra København syd på til Køge. Men disse lag mangler helt her hos os, og
derfor kommer istidsafleringerne til at hvile umiddelbart oven på saltholms-
kalken.
Efter teritærtiden, da det var så varmt, at der groede tropiske planter helt
op på Grønland, fulgte så en periode, hvor det blev koldere og koldere; der
dannedes vældige isbræer, der nordfra skød sig ned over havene, hvor Dan-
mark nu ligger, helt ned i Midttyskland, så blev det atter varmere, og isen
trak sig tilbage for atter at vende tilbage igen, denne gang fra øst. Denne
is fra den sidste istid standsede så ovre i Jylland langs randen af den jyske
højderyg og tværs over til Bovbjerg syd om Viborg. Herfra trængtes isen
så ved afsmeltning østpå, og en skønne dag stod isranden her hen over Vær-
løseegnen. I de århundreder blev terrainet her i Værløse hovedtrækkene ud-
formet.
Solen skinnede, isen smeltede, og vandet sank gennem revner og spræk-
ker ned gennem isen til bræens bund, hvor isen også smeltede, og så dyngedes
de mængder af sand, ler og grus, som isen havde i sig, op oven på kridtet i
tykke lag. Men det fik ikke lov at ligge uforstyrret, for de store vandrnasser, der
dannedes ved isens afsmeltning, samledes til vældige floder under isen, vandet
var her under et voldsomt tryk af ismængderne ovenover.
Vi tænker os et øjeblik tilbage til den tid, da isen lå hen over hele egnen
her. Isranden var begyndt at trække sig tilbage fra den jyske højderyg, fordi
det begyndte at blive for varmt, og var nu standset i en linie vest for os over
Slangerup--Ganløse. Floderne under isen blev større og større, for med var-
men steg afsmeltningen; vandet pressedes på grund af det store tryk opad og løb
ud ved isens rand, men en sådan flod under isen gik ikke sporløst, den gravede sig
ned i undergrunden, hvor materialet var løsest, og derved dannedes de dybe dal-
strækninger, som vi kender så godt, og som geologerne kalder tunneldale, det vil
sige dale som er dannet i tunneller under isen. Går vi turen gennem Ryget skov
fra Lille Værløse til Ganløse-Ore, da går vi på randen af en sådan tunnel-
dal, Nordsjællands største, som strækker sig lige fra Strand møllen ved Øresund
over Lyngby sø, Furesø, Farum sø, Bastrup sø og Buresø. En anden tunneldal

11