Page 13 - Årsskrift 1949 fra Værløseegnens Historiske Forening
P. 13

EN KVINDEGRAV

                FRA VÆRL0SE FLYVEPLADS

                                     M Karl K. Nielsen.

              I februar måned 1944 i besættelsestidens tunge år, da det for tyskerne gjaldt
           om at få udbygget og færdigbygget flyvebaserne omkring i landet, skete det
           under jordarbejdet på Værløse flyveplads i nærheden af Hjortøgård, at der
           fremkom et skelet af et menneske.
              Det var meget forvitret, hvilket ofte er tilfældet, når det som her blev frem-
           draget af sandjord; sand mangler meget ofte kalk, og dette stof får sandjorden
           af knoglerne, men man kunne dog fastslå af de bevarede kraniedele, at ske-
           lettet stammede fra et ungt, måske næppe udvokset individ.
              Sammen med skelettet fremkom skår af et tyndvægget og et tykvægget ler-
           kar, et par smykkenåle, en hårnål, en si og et øsekar (en kasserolle).
              I nærheden var tidligere fundet andre grave indeholdende lerkarsskår og
           muligvis en spand eller et kar af bronce, der var bortkørt som fyld i Bringe
           mose.
              Akkordbetalingen var høj og arbejdstempoet stærkt, og fundet var næppe
           kommet offentligheden til kundskab, dersom ikke en interesseret arbejder, J.
           Lauritsen fra Brede, havde indberettet det til nationalmuseet.
              Da fundet kom derind, fastsloges det straks, at det var en jernaldergrav,
           man stod over for. De fundne ting var typiske for denne periode af oldtiden,
           og museets folk kunne endvidere sige, at fundet stammede fra den romerske
           jernalders yngste afsnit. Ar 200-400 e. Kr.
              Ved den systematiske undersøgelse, museet foretog, fandt man ialt:
              En stor fibula af sølv med guldrosetter, en såkaldt rosetfibula, ornamenteret
           bI. a. med hagekorset, som var et meget anvendt motiv i oldtidens ornamentik.
              En lille fibula af sølv.
              Desuden som før nævnt skårene af 2 lerkar, en broncesi og bronceøse, et
           par perler af kulørt glas samt en hårnål.
              En fibula er faktisk en sikkerhedsnål udviklet gennem tiderne, fra en sim-
           pel bøjlenål til at holde klæderne sammen med, til et brystsmykke, der blev
           båret som pynt, samtidig med at den fungerede som nål til at hæfte halsud-
           skæringen sammen med. Altså nutidens sikkerhedsnål og broche i intim forbin-
           delse.
              I broncealderen kendes fibulaen som en enkel og smuk bøjlenål. I jernalde-
           ren udviklede den sig til en stor og rigt ornamenteret facon. Lidt voldsom i for-


                                                                                13
   8   9   10   11   12   13   14   15   16   17   18