Page 10 - Årsskrift 1949 fra Værløseegnens Historiske Forening
P. 10

altså sige, at der kun har levet mennesker på jorden i totusindedele af den tid
                  den har været til. Og vi ved dog, at der har levet mennesker for adskillige
                  tusinde år siden, så vi er klare over, hvor uhyre, ja i virkeligheden ufattelige
                  tidsrum, vi må regne med, hvis vi skal måle jordens alder.
                     Det materiale, jordoverfladen består af: ler, sand og grus har isen fragtet
                  herned fra Norge, Sverrig, Finland og de andre østersølande, da isstrømmen
                  fra disse lande gik hen over det sted, hvor Danmark senere skulle ligge, da isen
                  igen måtte smelte og trække sig tilbage. Det var en vældig fragt, isen bragte
                  herned, det forstår vi, når vi ser ud over bakker og dale og tænker på, at disse
                  jordmasser, som isen bragte, går dybt ned under havets overflade og hviler på
                  kridtet, der blev dannet i slutningen af jordens middelalder på bunden af det
                  hav, der dengang bølgede, hvor Danmark nu ligger.
                     I dette kridthav levede millioner af ganske små væsner, der opsugede kalk til
                  skaller omkring legemet, når disse dyr så døde, sank skallerne tilbunds, og soklen,
                  der bærer Danmark, blev i årtusindernes løb bygget op og danner en solid grund-
                  vold. Her på vore egne strækker sig ude fra Saltholm ind under København og
                  langt op i Nordsjælland en fast, tæt kalksten, der klinger med en høj klokke-
                  tone, når man slår på den. Den kaldes saltholmskalk, og vi kender den godt her
                  fra kommunen, for det er den, der leverer vandet fra boringerne omkring Søn-
                  dersø til Københavns vandforsyning. Også andre, der vil være sikker på at have
                  en boring, der altid giver vand, må ned i kridtet til vandårerne der. Derfor ved
                  vi god besked med, hvordan saltholmskalken ligger her hos os. Omkring Søndersø
                  har alle boringerne vist, at saltholmskalken ligger i ca. 40 m dybde. Vil man
                  så have en god boring med rigelig vandmængde, går man ca. 20 m dybere ned
                  i kalken, for så strømmer vandet til fra alle sider gennem revner og sprækker, og
                  så kan man suge det op. Da der for et par år siden blev slået en ny boring ved
                  Jonstrup seminarium viste det sig, at her også var ca. 40 m til saltholmskalken,
                  hvilket man også på forhånd måtte vente, da begge steder ligger i samme kote
                  ca. 12 m over havet.
                     Det er ikke småting København suger til sig fra boringerne omkring Søn-
                  dersø. 8,3 millioner m" vand pumpes hvert år herude fra ind til Køben-
                  havn. Der er vel ikke fare for, at vandårerne tømmes? Nej, det er der dog
                  ikke, for grundvandet stammer jo fra regn og sne. Groft regnet er det nok så-
                  dan, at halvdelen af den nedbør, der falder, løber oven af jorden til vandløb
                  og ud i havet. Halvdelen af resten fordamper, men den sidste fjerdedel syn-
                  ker i jorden og bliver til grundvand. Når der så på et år falder f. eks. 75 cm
                  regn over Værløse kommunes 3435 ha, da vil lige ved 6,4 mill. m" synke ned
                  i undergrunden. Nu vil een og anden måske sige: »Ja, men København tager


                  10
   5   6   7   8   9   10   11   12   13   14   15