Page 92 - FuresøHistorien, bind 2

Begravede i Værløse sogn 1700- 1720
50 Værløse sogn.
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1700 1705 1710 1715 1720

hvad de skulle, og hvorfor restancerne steg,
Som næsten enhver efterkrigstid var 1720- fordi de havde brug for lånekorn til såsæd
erne præget af økonomisk usikkerhed. Høst for at få jorden tilsået. Da lånekornet blev
udbyttet var ringe og talte ikke mere end 3-5 tilbagebetalt, var restancelisterne imidler
fold, når det gik højest. Landbrugskrisen, tid længere i den sydlige del af rytterdistrik
der herskede over hele Europa, trykkede tet, så Farum og Værløse sogne har klaret

gistreret i Christian VI’s første regeringsår, de, men der var alligevel en del, der måtte
1730. 48 forlade ejendommen på grund af armod og
Gentagne gange var der misvækstår: høje skatter. 50
1706, 1709, 1719-20, 1724 og 1726-27. 16. september 1727 skriver regiments
Vinteren 1708-1709 var usædvanlig hård, skriver Thomas Hansen: »
og hele Europa led herunder. I 1719 var det
sommertørken, der var skyld i misvæksten.
Såvel korn som korn og græs blev svedet
væk, og mange kreaturer døde af sult og
Også årene 1727 og 1728 var usæd Mangel på Foering, og den ene Broder eller
vanligt dårlige for landbruget.
Datiden noterede sig f. eks., at man
skulle mindst 40 år tilbage, før man fandt
mage til misvæksten i 1727. For andet år i
træk våndede hele rytterdistriktet sig under
en fortvivlende misvækt. Selv den bedste 51
bonde havde intet korn at sælge og måtte Og det blev ved. I 1734 var det hagl, der
i stedet bløde med 20-30 rdl. for at få korn
nok til foder og såsæd. Ikke så få måtte af mas Hansen måtte på ny skrive til kongen:
med halvdelen af kreaturerne for at bjærge Over Farum By er overgaaenen særdeles
sig igennem trængslerne. Dette forklarer,