Page 90 - FuresøHistorien, bind 2

imidlertid ikke i ret mange år. I 1733 blev
det bestemt, at rytterbønderne på det
»ufri« jordegods (dvs. kronens gods) i ste Befolkningen fik rig lejlighed til at de
det for de sædvanlige portionspenge skulle monstrere den omtalte villighed, idet der
blev udskrevet krigsstyr i alle krigsår fra
jordegods i Danmark. Det medførte også, at 1710 til freden 1720, foruden at de normale
bønderne i disse områder igen blev pålagt skatter selvfølgelig stadig opkrævedes. Ef
terhånden forhøjedes de ordinære skatter,
I det københavnske rytterdistrikt for toldafgifter, acciser, osv., og dertil føjedes

ikke så radikalt. Ganske vist blev de pålagt på luksusforbrug såsom karosser og andre
at svare skatter og landgilde, men de slap lukkede vogne, skat på parykker (4 rdl.),
alle tjenestefolk skulle af med 1/6 af deres
løn, og i 1711 dukkede kop- og kvægskat
må derfor anses for stadigt at have været terne op igen, og sådan fortsatte det. Skat
på konsumtion af vin og brændevin blev
hoveriydende fæstebønder. forøget i København, der indførtes skat på
spillekort, og senere på året – for at følge
skatteyderne »helt til dørs« – med skat på
egetræsligkister. Præsterne havde pligt til
På grund af den Store Nordiske Krig voksede
og angive, om afdøde var begravet i fyrre-
eller egetræskiste.
Krigen blev en umådelig belastning for
(ældre dansk ord for krigsskat, der skulle befolkningen. Restancerne hobede sig op til
betales to gange om året) i marts 1710. I 1720, hvor statens
Denne skat blev opkrævet af alle uanset til årsindtægt var 3.8 mil. rdl., var skattere
delte privilegier, dog med den usædvanlige stancen 2.9 mil.
undtagelse, at det ikke gjaldt: » De overleverede værdiopgørelser taler
deres tydelige sprog om, at folk var blevet
På landet skulle jordejere betale 2 mark fattigere. I realiteten skyldte folk mere væk
pr. tønde hartkorn. Hertil føjedes at alle
med renteindtægt skulle beskattes deraf bygninger var værd, og det indebar en mar
med 25%. Denne skat ramte især de velha
vende. Således skulle enken Else Ivarsdat efter år 1700. Af 37 tilgængelige skifter
ter på Farumgård i 1715 betale kopskat for fremgår at der af de 16 skifter i perioden
sig selv 22 rigsdaler, for 9 tjenestefolk 22 1660-1699 er 43% der er afsluttet med et
rigsdaler samt i krigsstyr for sit jordegods negativt resultat, medens dette er tilfældet
9 rigsdaler og af egne midler 80 rigsdaler, i for 66% i perioden af de 21 skifter 1700-
1760. 45
I forordningen angående krigstyr opfor Det skal dog tages i betragtning, at en
drede kongen på flg. måde borgerne til vil forordning af 1701 påbød, at der ved et skif
lighed: »…at, enhver jo lader sig finde villig te skulle sættes så mange penge af, så av
len kunne fortsætte. Ved skiftet efter Niels