Page 89 - FuresøHistorien, bind 2

beskæftige de mange indkaldte på »fuld tallet meget spredt, hvilket i flere henseen
tid«, eller de uundgåelige ofre som krigen der var upraktisk. I årene 1715-20 gennem
medførte, ej heller havde nogen anelse om førte regeringen derfor en stor omlægning
den store pestepidemi i 1711, som også ko af ryttergodset, som dels blev forøget til
66.000 tdr. hartkorn, dels samlet i 12 sam
At karle såvel som bønder hadede land menhængende rytterdistrikter, fordelt med
militsen, er en givet sag, men mange gods 3 i Jylland, et på hver af øerne Fyn, Lolland
ejere var af samme opfattelse. Den nordjy og Falster samt 6 på Sjælland. De hvervede
ske godsejer Jørgen Bille sendte i juni 1730
Gehejmekonseillet et brev, hvor han skrev, bønderne, men på én eller flere af kronens
at landmilitsen var årsag til landets ruin og ladegårde i distriktet. Et af de nye distrik
undergang. Der var mangel på karle, mange ter var det københavnske rytterdistrikt,
var rømt, og officererne tog de bedste. hvorunder Farum og Værløse hørte.
Kort tid herefter, 30. oktober 1730, ud Ved kongelig resolution af 7. december
kom forordningen om ophævelse af land 1716 blev der nedsat en kommission med
militsen. Dette blev hilst velkommen, men
hurtigt lød der klager fra godsejerne over, rytterordning. Den begyndte sit arbejde
at bønderkarlene nu, da landmilitsen var af
skaffet, i stort tal forlod deres tjenester og hver bondes og beboers tilstand, antallet
søgte væk til byerne eller til andre godser, af fag i bygningen, dennes tilstand, anslå
ja, at de endog lod sig hverve til de gevorb- dens reparation i penge, besætningen, an
ne regimenter. Godsejerne havde nu slet tal jernkakkelovne, kobberkedler osv. og på
intet hold på karlene og startede derfor en grundlag af dette angive, om bonden var i
kampagne for at få genindført landmilitsen god, mådelig eller slet tilstand. 37
og få mandskabet stavnsbundet. Hvilket un
derbygger synspunktet om, at landmilitsen om gårdenes tilstand og besætningernes
35
Landmilitsen blev da genoprettet i 1733, i
forbindelse med indførelse af stavnsbåndet gods, hvert amt for sig i rytterportioner à 8
(afsnit 2.3.2).
gon, den bedste karl i lægdet, af hver fire
rytterportioner, altså 32 tdr. hartkorn. 38
Hver rytterportion skulle årligt svare 16 rdl.
Fra 1715 søgte staten ved omstrukturering
at få løst en række store opgaver. For det 16rdl. Bønderne skulle fremtidigt være al
første skulle rytteriet effektiviseres. For det deles fri for at yde nogen som helst arbejde
andet skulle kronens jordbesiddelser arron til ladegårdene, men skulle fortsat sørge for
deres (samles) til mere sammenhængende høbjergningen.
distrikter, og for det tredje antog kongen, For Farum By er der for 1721 angivet 17
at talrige fæstebønder ville benytte lejlig gårde med i alt 106 tønder hartkorn, og det
heden til at købe deres egen fæstegård, så fremgår af et skattemandtal, at der på fire
af gårdene boede en dragon. Dette svarer til
26,5 tønder hartkorn pr. dragon.
Ryttergodset lå i begyndelsen af 1700- Interessen for nyordningen holdt sig

89