Page 88 - FuresøHistorien, bind 2
P. 88

var tvangsindlagt til. Der blev således lagt
                                                  bånd på den udskrevne soldat i 6-8 år, hvor

                                                     Karle og husmænd fra rytterdistrikterne
                                                  var i første omgang fritaget, altså også bøn
                                                  derkarle fra Farum og Værløse.


                                                  vedrørende landmilitsen også haft til formål
                                                  at fastholde karlene på fæstegårde og god
                                                  ser. Allerede på dette tidspunkt var der pro
                                                  blemer med at skaffe arbejdskraft på bøn
                                                  dernes gårde, idet der nu foregik en jævn

                                                  Værløse og Farum har  det givet været Kø
                                                  benhavns nærhed, der trak, men der skete
                                                  også bortvandring til andre godser, og en
                                                  ikke ringe del rejste helt ud af landet. I 1682
                                                  blev der sat vagt ved alle færgesteder for at
                                                  opsnappe de bønder, der ville flygte til Sve
                                                  rige, Tyskland eller Nederlandene.
                                                     I fortsættelsen af forordningen af 1682,
                                                  hvor det blev forbudt at nedlægge bønder
                      Bonden  blev  på  denne  tegning  fra
                                                  gårde, kan lovene i 1701 betragtes som et
            1774  betragtet  som  et  »dobbeltvæsen«:  Den
                                                  landet, og som et udtryk for, at regeringen
            bejdet  (plejlen) på alle ugens hverdage og den
            anden halvdel hørte til på eksercitspladsen (ge  havde indset,  at det var bøndernes mulig
            været) ved kirken om søndagen. Kistebillede fra  heder for driften af gårdene, der ville kunne
            1700-tallet. Foto: Det Kgl. Bibliotek.


            før, og den chokerende virkning af Karl XII´s  lægdsrullen. Hvis de ikke blev indkaldt med
            landgang  i  Humlebæk  –  starten  på  Store  det  samme,  kom  de i  reserverullen  til  se
            Nordiske Krig - som havde afsløret de alvor  nere indkaldelse.  Det  var  godsejeren  eller
            lige mangler i det danske militær.    dennes repræsentant, der valgte, hvem der
                                                  skulle udskrives. Alle soldateremner: karle,
            klemme, som ikke tillod den blot at udbedre  husmænd  og  indsiddere  skulle  have  hus
                                                  bondens afsked, pas og tilladelse til at måt
                                                  te flytte, og derefter skulle der skrives en
            løsning at supplere den hvervede hærstyrke  begæring  til  sognepræsten  på  stedet,  om
            på  ca.  20.000  mand  med  en  stående  na  han ville meddele personen sit skudsmål.
            tional hær, udskrevet på bøndergodset    På den måde sikrede man sig, at der var
            udskrevne karle skulle arbejde normalt hos  styr på alle de unge mænd over hele landet,
            bønderne i ugens 6 dage, men skulle hver  og at arbejdskraften blev i sognet. Blot hav
                                                  de man ikke i 1701 forudset, at Den Store
            sercits,  efter  gudstjenesten,  som de også  Nordiske Krig skulle trække i langdrag, og

            88
   83   84   85   86   87   88   89   90   91   92   93