Page 96 - FuresøHistorien, bind 2

ter, hvor hjælpen hurtigst kunne komme
det markedsproducerende storlandbrug til
gode. Især ville man sætte ind på flg. områ
der:
1. En lettelse af skattetrykket: Nedslag på
11% af landbrugets samlede årlige skat

2. En lempelse af jordlovgivningen: Mulig
hed for dispensation ved nedlæggelse af
bøndergårde.
3. En sikring af billig arbejdskraft og villige
fæstere: Ændring af militsordningen og i
1733 indførelse af stavnsbåndet.
4. En forbedring af afsættelsesvilkårene:

Norge.

dere sigte på den almindelige fæstebonde.

brug under udvikling frem mod noget, der
Otto Thott, lensgreve, godsejer og ge
hejmeråd. Malet af Christian Schule 1781. Otto
storbrug med store forpagtergårde i stedet
Thott fremhævede sig som en af landets mest
lærde og kompetente statsmænd i 1700-tallets 56
Danmark. Foto: Det Kgl. Bibliotek. batten i 1747, at hele landbruget blev ind

landbrugets produkter, og konsekvensen
blev for mange godsejere, at de gik fallit
med deres ejendomme, og at deres fæste I 1733 fik godsejerne pålagt forpligtigelse til

lits for hver 60 tdr. hartkorn. Til gengæld fik
for at få øget produktionen, gik det endnu
værre, og Otto Thott lagde ikke fingrene mellem 14 og 36 år at forlade det gods, hvor
. de var født. I landbrugskrisens slutfase
var, at det blev ekstra svært at få dyrket 1739 skærpedes stavnsbåndet. Nu skulle
jorden i det hele taget; det var svært at få karle, der nægtede at tage en anvist gård i
fæstere til gårdene eller karle til at hjælpe fæste, kunne sendes til mangeårig militær
med arbejdet, da de langt hellere ville søge tjeneste ved et af de hvervede regimenter.
andetsteds hen. En godsforvalter måtte da Spørgsmålet er, hvor meget stavnsbån
til sin ærgrelse konstatere, at mange af de det ændrede bøndernes hverdagssituation,
specielt i et område som vore to sogne.
med Store Nordiske Krig. 55 Det var jo ret beset en videreførelse af tid
Det nye styre satte da ind på de punk