Page 99 - FuresøHistorien, bind 2

de offentlighed modtog en opfordring til at blev nedsat 26. november 1757 og
udtale sig om: kom overvejende til at beskæftige sig med
tjenlige til at opretholde Landets Flor forsøg på at ophæve fællesskabet mellem
Hermed var på regeringens initiativ åb landsbyens lodsejere.
Overdragelse af ejerskabet fra kongen
bedringer, og mulighederne åbnedes for en eller herremanden til fæstebonden af den
jord, han havde fæstet, var naturligvis et
kritik af selve den gældende samfundsord kontroversielt spørgsmål. Bonden fik ikke
ning. Enevoldsregeringen havde indset, at nok ud af sin egen bedrift, og dermed fik
der måtte nytænkning til, men havde den i godsejeren langtfra sine afgifter ind. Re
virkeligheden spillet fallit? geringen måtte da for alvor erkende, at
Resultatet blev præsenteret i det af Erik
Både samfundet og godsejerne ville på læn
mark og Norges økonomiske Magazin gere sigt få mere ud af det, hvis bonden fik
De her publicerede afhandlinger spændte det fulde ansvar for sin egen gård og der
over et vidt felt, der så at sige omfattede med mulighed for at lade den gå i arv, så
alle tænkelige landbrugsforhold: Forbed hans investering på denne måde ikke var
ret kornavl, dyrkning af kløver som foder spildt. Alle ville få udbytte af, at bruttona
afgrøde, hedeopdyrkning, tilvejebringelse
af bedre landbrugsredskaber, nye bolig – en erfaring man allerede havde gjort i
typer på landet etc. Hertil føjedes væsent
lige problemer af økonomisk og social natur Næsten samtidig med nedsættelsen af
som fordele ved udskiftning af fællesskab, landvæsenskommissionen i 1757 blev det
prisfastsættelse, årsager til folkemangel vestjyske Gudumkloster gods stillet til auk
tion, og en halv snes bønder i Gudum Sogn,
bistået af sognepræsten, så sig i stand til at
hensynet til en forbedring af fæstebønder købe de tidligere fæstegårde. Flere andre
nes kår. Kort sagt opregnedes her alle de godser blev udstykket de kommende år. Re
emner, som i de næste årtier blev taget op
til behandling, og som i vid udstrækning I 1759-61 gennemførte den tyskfødte
embedsmand, C.G. Stolberg som overhof
landboreformer. Forfatterne var godsejere,
præster, landøkonomiske og juridisk kyn første danske landboreformer på hendes
dige borgere og en enkelt bonde, der havde slot i Hørsholm. Centralt heri stod arvefæ
ste og fritagelse for hoveri. Tre år senere

mand A.P. Bernstorff nok så vidtgående
reformer på sin onkel, statsmanden J.H.E.
I de kommende år blev der nedsat en række Bernstorffs landsted Bernstorff i Gentofte

forslag til forbedring af landbruget, der da
var fremkommet, og derefter foreslå en der skiftning af landsbyfællesskabet i de tre
til svarende reformlovgivning. Den første, landsbyer Gentofte, Ordrup og Vangede.
Hvorledes skulle datidens bondebefolk