Page 104 - FuresøHistorien, bind 2

lov til at sidde i uskiftet bo, indtil den ældste Peder kom hjem fra soldatertjeneste. Dette
søn kunne fæste gården. I den tid Ole havde er blevet afslået. Birkedommeren og regi
været syg, havde Anders Rasmussen, en søn mentsskriveren havde fået en henvendelse
fra en af nabogårdene, været indsat som fra en mand, der hed Peder Lauritsen, som
midlertidig fæster og havde åbenbart klaret de begge kunne anbefale som ny fæster på
det godt. Amtsforvalteren foreholdt Kirsten, Akaciegården. Hvad øvrighedspersonerne
at Anders skulle have fæstet, og hvis Kirsten ikke vidste var, at Kirsten i al hemmelighed
ville blive på gården, måtte hun gifte sig havde truffet aftale med denne mand, som
med ham. I modsat fald, hvis Kirsten forlod var hendes fætter, søn af Laurits Pedersen
gården, måtte hun betale de påløbne restan (Sejlgården 1671-86). De havde aftalt, at
cer, i alt 179 rdl., som kun kunne tilvejebrin han skulle søge fæstet. Når så Peder var
fri fra soldatertjenesten, skulle Laurits fri
indvilligede i at gifte sig med Anders, som villigt afgive fæstemålet. Det var snedigt
var 15 år yngre end hun, og de fik året efter gjort. På den måde kunne hun blive på går
den, Peder kunne overtage den, når han
var færdig med soldatertjenesten, og frem
Ægtemand nr. 4? for alt undgik hun at skulle giftes for fjerde
Den 25. maj 1730 døde Anders efter nogle gang. I protokollen over fæstegårde i Øl
måneders sygdom. I denne tid havde søn stykke herred er der 24. september 1734
nerne Peder og Nils passet bedriften. Kir indført følgende: »
stens ældste søn Lauritz var død et par år Dragon bevilged Peder Lauritsens fraflytte
tidligere, men nu måtte det da lykkes at få
den næstældste Peder ind som fæster. Men
inden skiftesamlingen fik Kirsten en besked, Endelig kunne en af Nils Clemmensens
der ramte hende hårdt, Peder blev indkaldt sønner få lejlighed til at føre gården videre.
til dragonerne, men trolovede sig i hast med
en pige, han kendte, for på den måde måske sin fader. Det gik ikke så godt med bedrif
at undgå at blive indkaldt. I Farum kirkebog ten, da man var midt i landbrugskrisen, og
er der i 1730 noteret: i 1743 faldt klokken i slag, og han måtte i
armod forlade Akaciegården. Landgilde
gælden var for stor, og han kunne åbenbart
ikke få henstand. Ridefogeden satte ham ud
af gården, og Peder måtte senere fæste et

for soldatertjenesten, som i værste fald Kirsten Pedersdatter flyttede nu til et af
kunne vare 6 år. Kirsten fik så lov til at sid tægtshus ved Sejlgård, som Nils, Oles æld
de på gården i 2½ år, inden der blev holdt ste søn, havde fæstet i 1731. Han overtog
skiftesamling. Her blev værdierne gjort op hermed sin oldefaders gård, og han var en
til 271 rdl., 4 mark og 8 skilling. Til gårdens 72
drift blev der afsat 188 rdl., den samlede
gæld var 274 rdl., og der blev således intet
Kirstens datter Lucie Olsdatter blev gift
med en vognmand i København, Frederik
den fremsat ønske om at blive på gården, til Hansen. De blev hurtigt holdne folk. Efter