Page 107 - FuresøHistorien, bind 2

Råvildt.
Stik fra Håndbog
for jagt af J Täntzer
1682, gengivet i

Foto: Dansk Jagt- og

den blev udført, og det gælder fra den dag 1.400 km. gærde (800.000 favne). Når bøn
lige jagt for at skaffe forsyninger til hoffet til derne om efteråret »opgav ævred« og lod
den stort anlagte ceremoni, hvor datidens heste og kreaturerne græsse frit på mar
kerne, blev gærderne taget ned og anvendt
spille de kære, kendte jagtceremonier. Det som brænde i vinterens løb. Om foråret
drejede sig både om monarkens personlige skulle der så hentes nyt materiale i skoven.
fornøjelse og hans rolle som vært for adelen
og fornemme udenlandske gæster, og det 77

jage i skoven. Krybskytteri kunne ende med
dødsstraf, og de fik påbud om kun at holde
76 én hund, som enten skulle være bundet el
ler være »lemmed« dvs. have afhugget det

I det 16. århundrede og frem til midten
af 1700-tallet var kronens interesse mht.
Fæstebønderne havde ret til skaffe sig bræn skovene først og fremmest, at vildtet trive
de, gærdsel (materiale til gærder) og til at des i skoven, og alle andre interesser var
have kreaturer og svin på olden, hvad de dog underordnet dette hensyn. Selve træbe
måtte betale for. Alene i Nordsjællands sko standen var i århundreder i tilbagegang,
ve taltes i midten af 1600-tallet ca. 20.000
svin foruden et stort antal kvæg, heste, ge brugte store mængder træ til husbygning,
der og vildt, som fortærede al opvækst. Svi vogne, skibe m.v., og desuden gik vældige
nene rodede voldsomt op i jorden og åd de mængder af det ringeste træ til brænde til
nedfaldne frø fra bøg og eg, der ellers skulle hofhusholdningen, til Københavns opvarm
frembringe nye træer.
I løbet af 1600-tallet fremvoksede imid
net af gærder, og man skønner, at alene de lertid en skærpet bevidsthed om skove
sjællandske skove skulle levere materiale til

107