Page 112 - FuresøHistorien, bind 2

Agernhave ved Kollekolle. I det nordvestlige hjørne af Hareskoven, ud mod Højlundshusene,
findes en næsten udjævnet jordvold, som omkransede og beskyttede en del af skoven, der skulle holde
dyrene væk fra nyplantninger. Foto: Karen Sejrø Mortensen, Furesø Arkiver.

anbefalede von Langen til genopbygning
af de danske skove. Det var von Langens
Overjægermester C.C. Gram, hvem de kon principielle opfattelse, at skoven hvert år
gelige skove sorterede under, besluttede skulle give lige samme, og store udbytte.
derfor at intensivere reformarbejdet i sko Den skulle derfor drives således, at den i al
vene, hvis de skulle bringes på fode igen til fremtid kunne producere et bestemt kvan
at kunne præstere en produktion af træ, der tum brænde og gavntræ årligt.
betød noget. Otte unge forstmænd blev da Det nye ved von Langens skovbehand

derne skovbrug, og 13. oktober 1763 vendte måde, hvorpå han søgte at forynge den.
disse håbefulde forstfolk da hjem igen, led
saget af en virkelig kapacitet på området, tangler af varierende størrelse, og i hjørne
den tyske overjægermester Johann Georg
von Langen. tal og bogstaver indhugget, der angav ver
Han var i forvejen en kendt mand i Nor denshjørne og nummeret på den afdeling,
den, idet han i 1730’erne havde søgt at re
formere det norske skovvæsen. I følget med Man ser liniesystemet, der delte denne
de otte danskere var to tyske forstfolk, von skov. Den var på ca. 220 ha. og delt op i 12
Langen selv havde uddannet. I denne om dele. De blev igen opdelt i hugster, således
gang var det hertugen af Braunschweig,
on fra plantning til fældning blev sat til 100