Page 108 - FuresøHistorien, bind 2

Täntzers Illustration viser en skov i slutningen af 1600-tallet, som samtiden så den. En åben
skov med statelige gamle træer med store kroner, men med sparsom opvækst af nyre træer. Tegning i
»Kongens skove«. Foto: Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum.

brænde. Tingene blev for alvor sat på spid skebøge, der blev plantet lige efter krigen
sen på grund af 1600-tallets krige. Særlig for at råde bod på de store ødelæggelser.
slemt så det ud efter den svenske besættel
se 1658-60. Svenskerne fældede en meget
stor del af de træer, der havde værdi som
tømmer, og brugte dem til fæstningsvær I 1670 udsendte Chr. V en skovforordning
ker, eller det blev solgt til Nordtyskland, og (skovordinansen) til genoprettelse af de dan
ødelagde bevidst egetræer, som kunne bru
ges til skibsbyggeri, for at ødelægge den
danske flådes herredømme i Østersøen. Da
svenskerne trak sig tilbage, herskede der fastslås, at skovene skal plejes for
en skrigende mangel på bygningstømmer,
og der var således et åbenlyst behov for et Det bemær
politisk indgreb, der kunne sikre skovens kes at jagten nævnes først og fremhæves
vækstbetingelser. som den vigtigste grund til at pleje og be
Efter svenskekrigene blev der foretaget
en række synsforretninger vedrørende sko De følgende år blev der udstedt adskil
venes tilstand, og stiftsamtmand J.C. von
taljerede forskrifter for hugst, plantning og
benhaggns Ampts Schouffuis Befindelse 78 andre forstlige foranstaltninger, men disse
Heri hedder det bl.a., at Hareskovene
var ganske forhuggede og ikke mange træer interessemodsætninger mellem hensynet
var tilbage. Den kunne da højest føde 90 til vildtopdræt, kvæg og svinehold på den
svin, når vor Herre ville give gode oldenår.
I Nørreskoven var tilstanden den samme, og vens vækst på den anden. Indtil videre var
her ses stadig resterne af de såkaldte sven det hensynet til kødproduktionen, der havde

108