Page 109 - FuresøHistorien, bind 2

Täntzers illustrationer til parforcejagtens spændende højdepunkter, hvor hundene
opsporer vildtet, og til sidst »stiller« en hjort, så fyrsten eller æresgæsten kan komme tæt på dyret og
stikke det ned med en hirschfænger. Stik fra Håndbog for jagt af J. Täntzer 1682, gengivet i »Kongens
Skove«. Foto: Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum.

overtaget, og kronen selv var en af de største Ved parforcejagten jages ét bestemt
syndere. De store vildtmængder opåd slet dyr, i Danmark typisk en fuldvoksen kron
og ret alt, forkrøble opvoksende træer, og hjort og da »mindst en tiender«. Jagten
forstvæsenet var stadig interesseret i at se foregik med hunde, ofte organiseret i 25-30
så mange svin i skovene som vel muligt, da kobler med to hunde i hver række. Disse ja
oldengælden tilfaldt overjægermesteren. 79 gede dyret, indtil det styrtede eller stand
sede ude af stand til at løbe videre. Hunde
ne fulgtes af jagtbetjente til hest, som stod

Parforcejagten har i England og Frankrig nem signalhorn, og som herigennem kunne
rødder tilbage til middelalderen, men havde tilkalde jagtens fornemste person, kongen
i Danmark sin storhedstid under Christian V,
som i 1680 indkaldte et par engelske parfor
cejægere til at organisere parforcejagten.
Denne jagtform havde ingen kommerciel
betydning og må udelukkende opfattes som
en form for sportslig udfoldelse - én set med
vore øjne grusom form for jagt. Hirschfänger. Furesø Museer. Foto: JVL.